Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Skal dansk natur være en zoologisk have ...?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Skal vi udsætte elefanter, bisoner og ulve i den danske natur? Skal vi sprænge træer og genindføre den store smukke bille, Eghjorten, som har været uddød i Danmark i årtier?

Hvad med de tusindvis af mindre fotogene arter, som ingen medier kender navnene på, men som vi mere eller mindre passivt lader forsvinde? Risikerer de ikke at blive glemt i en natur-tivolisering, hvis en kæmpebille og en bisonkose fortegner billedet og slører prioriteter og proportioner?

Natur og dyreliv er hårdt trængt, og hvis vi ønsker at bevare og forbedre mangfoldigheden, er vi nødt til at gribe positivt ind for at rette op på århundreders negative indgriben. Der er naturtyper, som bedst klarer sig, hvis vi så vidt muligt bare lader dem være, som de er, hvilket f.eks. Draved Skov i Sønderjylland er et eksempel på, men der er også naturtyper, der kræver græsning og anden aktiv naturpleje eller -genopretning, hvis ikke de skal forsvinde.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorDAN? Og hvor langt man bør gå? Der er brug for en langt mere nuanceret debat med inddragelse af de mange fageksperter herhjemme i stedet for denne lejlighedsvise overfokusering på enkelte 'farverige' projekter - der måske ikke er så entydigt positive, som sensationalismen let gør dem til.

Bæveren er f.eks. tilbage og i fremgang i Danmark, fordi den er blevet sat ud flere steder - men er det ikke 'snyd'? Jo, for den er jo ikke kommet af sig selv. Men der er 'snyd', og så er der snyd.

Bæveren sørger for en fantastisk naturlig naturpleje i al sin tilsyneladende 'destruktive' adfærd. Men hvad med elefanter og bisonokser? Der er allerede udsat bisoner på Bornholm, og der har været seriøse undersøgelser af muligheden for at udsætte elefanter. Og hvad med ulven? Nu kom jo en enkelt af slagsen hele vejen fra Nordtyskland til Thy.

Har man en smule hjerte for naturen, var det et fantastisk lille eventyr. Men skal vi også selv indføre en ulveflok eller to af den grund?

Der er næppe helt lette svar på sådanne spørgsmål - men problemet er, at kompleksiteten ofte helt forsvinder i den manglende debat.

Det er f.eks. flot, at havørnen og kongeørnen efter et århundredes fravær er vendt tilbage til Danmark som ynglefugl - siden midten af 1990'erne har vi igen kunnet opleve disse vidunderlige rovfugle, der ellers har været forsvundet pga. gift og jagt.

Det er sket 'af sig selv', men også med hjælpende menneskehænder i kraft af fredninger, forbud mod de farligste miljøgifte og en større forståelse for naturens skrøbelighed.

På mange andre områder går det desværre i den gale retning i vores land. Ifølge den danske rødliste er ca. hver fjerde af de undersøgte arter herhjemme truet. Og i halvdelen af åerne, to tredjedele søerne og i ca. 90 procent af kystområderne og fjordene i Danmark er vandkvaliteten dårlig. Antallet af arter langs kysterne er halveret alene i perioden 1994-2007, og Danmark klarer sig elendigt målt med internationale standarder, hvad angår biodiversitet.

Svaret er bedre og mere intelligent naturpleje, større og mere sammenhængende naturområder, og det haster. Så jo, vi skal altså aktivt hjælpe naturen tilbage.

Men elefanter og bisoner? Problemet er, at vi risikerer en zoologisering af naturen og naturoplevelsen, der giver et falsk billede af problemer og prioriteter. Vi valfarter til Almindingen for at se bisoner - og elefanter, der græsser frit omkring Randers, ville utvivlsomt være et turist-boom. Men slører det ikke, at dansk natur med enkelte undtagelser er i en sørgelig tilstand, parcelleret og håbløst underprioriteret?

Skal vi virkelig sprænge træer i Gribskov for at gøre et skovområde klar til Eghjorten?

Eller skulle vi måske i højere grad koncentrere os om at forbedre og udvide de eksisterende naturområder så godt som muligt, så nye (og gamle) arter af sig selv kan indvandre? Skulle vi ikke satse mere på en samlet indsats for de tusindvis af truede arter - hvis naturen er i god form, følger biodiversiteten jo efter.

Dét er ganske vist ikke et enten-eller spørgsmål, som succesen med Bæveren viser. Men at udsætte arter er en vej, der skal betrædes med måde og omtanke, og som fortjener en langt mere grundig debat.

Jeg kan i hvert fald godt ærgre mig over, at naturudviklingen og -genopretningen generelt får så forsvindende lille medie-opmærksomhed, så vi nærmest kun hører og læser om den, når en strejfende ulv kommer forbi, eller når elefanter kommer på banen, og træer sprænges i stumper. Det fjerner opmærksomheden fra de virkelige problemer og de lange seje træk, der er bydende nødvendige.

Der er et stort behov for hjælpende menneskehænder, hvis det katastrofale tab af biodiversitet skal standses, og udviklingen vendes. Men der er alt for lidt offentlig debat om, hvad naturgenopretning og -pleje er, og hvad vi bør og ikke bør gøre på området. Og der er alt for få eksperter, som inddrages af medierne, hvis vi skal kunne danne os et sagligt indblik i denne komplekse debat.

Hvis naturen tivoliseres og iscenesættes lidt for ukritisk som zoologisk have, risikerer vi desværre at spænde vognen for hesten - eller elefanten.

APROPOS

> Skaan os, Plovmand!

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 17.12.2012