Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Landbrugsgifte lukker 300-400 drikkevandsboringer

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Hvis nogen skulle være i tvivl, går landbrugsaktivisterne i protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug IKKE ind for bæredygtighed i den samme naturbevarende og miljøbeskyttende forstand, som ordet almindeligvis anvendes af politikere og grønne organisationer, men primært for bedre økonomisk bæredygtighed i det danske landbrug. Derfor er de også nærmest på permanent konfrontationskurs med mange grønne organisationer herhjemme.

Metoderne er til tider yderst problematiske.

Det gælder f.eks. hetzen mod journalisten og forfatteren Kjeld Hansen i 2011, hvor man offentliggjorde hans privatadresse med opfordringer til at finde »belastende« informationer og direkte adspurgte medlemsskaren: »Kender vi nogen i nærheden?« Han blev stemplet som »landbrugshader no. 1«.

Det gælder f.eks. tvivlsom brug af kilder, som afsløret af Journalisten, der har fundet, at fire eksperter blev brugt i 10 pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug uden at vide, at de blev interviewet, endsige at deres udtalelser skulle bruges til dette formål.

Endvidere har protestorganisationen anklaget tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening René la Cour Sell for injurier, fordi han til Landbrugsavisen i 2011 udtalte, at »der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år - eller måske er det 300 på grund af landbrugets sprøjtegifte«.

Til trods for at der ikke er rettet beskyldninger mod nogen enkeltpersoner, fandt Bæredygtigt Landbrug det injurierende og lagde sag an ud fra en ganske usædvanlig fortolkning af 'injurier'.

HAVDE René la Cour Sell udtalt, at »alle landmænd hælder sprøjtegift i drikkevandsboringer«, ville det HELLER ikke være injurierende, men dog urimeligt generaliserende. Men det, han imidlertid siger, er altså hverken det ene eller andet, men blot at sprøjtegifte fra landbruget som erhverv er skyld i hundredvis af lukkede drikkevandsboringer. Og dét er og bliver ikke blot et relevant synspunkt og et vigtigt udspil til debat, men efter alt at dømme også korrekt.

Faktum er, at landbruget anvender knap 4.000 tons sprøjtegifte årligt, hvilket svarer til 90 procent af alle sprøjtemidler, der sælges i Danmark. Faktum er også, at man har måttet lukke 1.273 drikkevandsboringer med rester af sprøjtegift i perioden 1999-2009.

Endvidere sidder landbruget på knap to tredjedel af hele Danmarks areal. Så selv om der utvivlsomt også er rester fra private haveejeres og det offentliges sprøjtegifte i drikkevandsboringerne, er det med andre ord rigeligt sandsynligt, at en betydelig del af giften i boringerne stammer fra landbruget.

Derfor er la Cour Sells udtalelse også både lødig, realistisk og relevant i debatten om natur, miljø og landbrug. Og derfor vandt både fornuften, ytringsfriheden og naturkampen en sejr, da byretten i Roskilde frikendte ham for injurier den 5. november. Og af samme grund er hans udtalelse gentaget i overskriften på nærværende indlæg.

Men den helt grundlæggende debat, som la Cour Sell har forsøgt at rejse, og som spørgsmålet om sprøjtegiftene i drikkevandet 'blot' er et hjørne af, forklarer han på sin egen blog:

»I Danmark gælder 'forurener betaler-princippet'. Det har industrien lært at leve godt med - det er endda blevet til et dansk eksport-eventyr, at dansk industri er blevet så gode til at rense spildevand og røg og i det hele tænke bæredygtigt i ordets egentlige forstand. For landbruget gælder forurener betaler princippet dog ikke. Her får landbruget milliarder i støtte, fritagelser og kompensation så snart samfundet helt rimeligt kræver at forurenende adfærd ændres eller begrænses. Et skræk-eksempel er netop omkring drikkevandsboringer, hvor landbruget selv under forhandlingerne om grøn vækst foreslog en 300 meters sikkerhedszone hvor sprøjtegift og gødskning skulle være forbudt - det blev dog ikke til noget, fordi man ikke kunne blive enige om kompensationens størrelse. Altså smag lige på det. Samfundet, du og jeg, skulle betale for at landmanden skulle lade være med at forurene vores drikkevand ...«

Det er HER det grundlæggende og principielle problem er. Der er behov for et meget større og mere omfattende opgør med de dele af landbruget, der reelt ikke er rentable, og som til trods for milliardstøtten simpelthen har alt for belastende konsekvenser for natur og miljø, hvilket rækker langt ud over drikkevandsproblemstillingen. Berøringsangsten fra politikerne er desværre alt for udtalt, men det må være muligt at finde en løsning, der begrænser landbrugets udbredelse ved at komme af med den mest forurenende og urentable del, og i langt højere grad anspore en omlægning af landbrugsstøtten, f.eks. til meget mere målrettet naturbevarelse og økologisk brug.

Så får vi som samfund meget MERE ud af støtten end i dag, og så bliver en større og større dele af landbruget også REELT bæredygtigt.

APROPOS

> Censur og skjult sundhedstrussel fra landbrug?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 6.11.2012