Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Krag og Kaos: SF's formand eller SF's bedemand?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Hvis Ekstra Bladets rygter om, at Thor Möger er blandt arkitekterne bag Søvndals ikke helt frivillige afgang som formand, fordi skatteministeren vil have sin nære allierede Astrid Krag helt til tops, er det skæbnens uhyggelige ironi.

Den Søvndal, der har set fuldstændig stort på at holde sammen på SF's fløje for igen og igen at gennemtvinge egne folk i ledelsen og på ministerposterne, væltes bag kulisserne af bl.a. Möger, som Søvndal trods protester fra store dele af baglandet har foræret en lynkarriere?

Hvem skal så være ny formand? Ingen har meldt sig endnu, men det ligger i luften, at det skal være Astrid Krag. At nogen kan se dette som andet end den direkte vej i afgrunden, er en gåde? Hun ville aldrig i livet kunne samle SF's fløje, og hun får store dele af baglandet til at se rødt - på en ganske anden måde end den politiske.

Det er ubegribeligt, hvis den nuværende ledelse overhovedet kan forestille sig at satse på hende som ny formand - er der bare en smule fornuft og omtanke tilbage, bliver hun slet ikke stillet op.

Det var som bekendt Astrid Krag, der brillierede ved at sammenkoble det stigmatiserende trusselsbillede af nutidens østarbejdere med Hizb-ut-Tahrir og fortidens tyrkiske gæstearbejdere: »Der findes strømninger inden for den katolske kirke, som jeg synes, der er lige så lidt plads til i Danmark, som jeg synes, der er plads til Hizb-ut-Tahrirs ideer. (...) Alle var også sikre på, at de tyrkiske gæstearbejdere ville vende hjem, men det gjorde de bare ikke. Lige nu tror vi, at østarbejderne vender hjem, men vi kan ikke være sikre på det.« (Politiken, 11.7.2008).

Da VK-regeringen i efteråret 2010 fremlagde det, som Dansk Folkeparti begejstret kaldte »den strammeste indvandringslov i Europa«, sluttede Henrik Dam Kristensen hurtigt op, og så fik Astrid Krag hurtigt lukket munden på Kamal Qureshis kritik - SF ville sandelig ikke afvise udspillet.

Til trods for, at det var et udspil, som Krags nuværende allierede dengang afviste i de skarpeste vendninger: Johanne Schmidt-Nielsen karakteriserede det som »social apartheid«, De Radikales Morten Østergaard kaldte det »et ekstremt indgreb i den personlige frihed«, og hans partifælle Zenia Stampe konkluderede: »Lars Løkke vil ressourcehygiejne. Pia Kjærsgaard vil kulturhygiejne. Birthe Rønn Hornbech vil religionshygiejne.«

Men den kritik kunne SF med Astrid Krag som front-udmelderen ikke tilslutte sig, for det turde Socialdemokraterne ikke, og den udlændningepolitiske strategi, som Krag & Co. stod for, var jo, at S-SF stort set pr. automatik skulle matche VK-regeringens udlændingepolitiske udmeldinger.

Og hvem husker ikke Astrid Krags reaktion, da forslaget om at kunne udvise 14-årige for en bagatelagtig overtrædelse af knivloven, blev præsenteret: »Det er et fint signal at sende, at du skal være påpasselig med, hvor du tager kniv med hen.« (Information, 23.6.2011).

Et »fint signal«. Landsforvisning af 14-årige. HUN skal lede og samle partiet? Det bliver Krag og Kaos.

Som leder for SF bliver Astrid Krag ikke blot partiets formand, men også dets bedemand.

APROPOS

> Astrid Krag og Det Nye SF

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 8.9.2012