Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Astrid Krag og Det Nye SF

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Siden Villy Søvndals herostratiske udbrud mod indvandrere, iblandt hvilke bemærkningen om, at Hizb-ut-Tahrir skulle skride ad helvede til, i virkeligheden var den mindst foruroligende sammenlignet med hans bizarre kovendinger og propagandistiske generaliseringer mod indvandrere som helhed, har de humanistiske stemmer i SF haft det svært - og for mange gør for ofte honnør til den ideologiske kommissær i SF's nye politbureau - Ole Sohn.

Til gengæld er det kronede dage for den fløj, der mest af alt minder om Thorning-Schmidts Karen Jespersen-inspirerede islam-syn, herunder ikke mindst Astrid Krag, der har en stor karriere foran sig under de nuværende vinde i SF, hvor man klistrer sig til ledelsen hos Socialdemokraterne. Som samlet opposition fortoner mulighederne sig imidlertid i horisonten for S og SF. Socialdemokraterne ligger som et havareret hangarskib, og ingen tør rigtig lette fra dækket længere - Den Røde Skole, som havde potentialet og gennemslagskraften til at genrejse det gamle parti, lukkede sig selv i stedet for at tage det tiltrængte og nødvendige frontalopgør med partiledelsen.

For nylig havde SF's Astrid Krag så riven ude efter østarbejderne, fordi de kommer fra katolske lande - de kan blive et "problem" i lighed med gæstearbejderne, der formastede sig til at blive i stedet for at forsvinde fra Danmark, som havde inviteret dem. Det er denne ubehagelige tendens til at gøre hele befolkningsgrupper til et problem som det naturligste i verden, som Astrid Krag og ledelsen i Det Nye SF inkarnerer sammen med gentagelsen af den stupide myte om, at "venstrefløjen" ikke har "turdet" kritisere indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed.

De må naturligvis tale for sig selv, men problemstillingen har naturligvis aldrig nogen sinde været, om nogen har turdet eller ikke turdet kritisere indvandrere, men om kritikken har været nøgtern, eller om den har været proportionsforvrængende, generaliserende og propagandistisk. Det sidste har indlysende været tilfældet - og er blevet det i stadig stigende grad (eksempler herpå er legio både før og efter 2001, hvoraf nogle kan findes her: Dokumentarisk oversigt over Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda). SF's nye kurs handler ikke om andet end at turde andet end at bidrage til de negative og usaglige generaliseringer.

Astrid Krag illustrerer dette til fulde - præcist påpeget i en nylig lederartikel i Politiken:

ØSTARBEJDERE er til fare for Danmark, når de som polakker kommer fra et katolsk land, der har problemer med abort, prævention og homoseksualitet. Der er lige så lidt plads til dem, som der er til det muslimske Hizb-ut-Tahir i Danmark. Og hvis vi ikke gør noget ved det, begår vi samme fejl som over for de tyrkiske gæstearbejdere, som vi inviterede i 60’erne og 70’erne.

De alarmerende konstateringer kommer ikke fra Dansk Folkeparti, men fra SF’s integrationsordfører, Astrid Krag, i gårsdagens Politiken.

Hvad i alverden har ubehagelige strømninger inden for den katolske kirke at gøre med polske arbejdere i Danmark? Det er en gåde med intolerancens baggrundsstøj. (...)

KRAG MENER, at venstrefløjen har svigtet ved ikke at erkende de kulturelle problemer med integrationen. Men venstrefløjen af hendes skuffe har primært svigtet ved at bane vejen for Dansk Folkeparti med venstresnoet nationalisme. Og når den advarer imod indvandrere fra vores nærområde, burde den vide, at det kun bidrager til at gøre vort land endnu værre over for fremmede fra fjerne himmelstrøg.

Politiken, 11.7.2008

Desværre er der langt mellem de humanistisk sindede politikere, som i modsætning til Astrid Krag tør gå mod strømmen og tør tale tidsånden imod. Det er her, det virkelige mod svigter.

Derfor har Dansk Folkeparti så gode betingelser i dansk politik. De turde tale mod parnasset i midten af 1990'erne og bidrog til at vende tidsånden til egen fordel. Naturligvis hjulpet af internationale politiske konjunkturer, men det er langtfra hele historien - Dansk Folkeparti har udvist en unik stabilitet i politisk fremgang og indflydelse, som få eller ingen andre nationalistiske partier i Europa kan matche. Man ved, hvor man har Dansk Folkeparti - de er ikke løbet efter vinden som Det Nye SF, men har været med til at skabe sin egen rygvind, som andre overfladiske kopi-politikere fra konkurrerende partier nu bevidst eller ubevidst kæmper for at få del i - og hver gang legitimerer og styrker de blot originalen: Dansk Folkeparti.

Der er heldigvis undtagelser, også i SF, selv om de humanistiske røster har det vanskeligt. Ti SF'ere skrev for nylig en kronik og kritiserede linjen i udlændingepolitikken, men fik læst og påtalt af gamle rorgænger, Gert Petersen. I dagens avis præciserer den ene synspunkterne:

Vores pointe var blot i forbindelse med Hizb-ut-Tahrir at gøre opmærksom på, at unge mennesker af og til havner i vildfarelser, hvilket Gert Petersen også selv må have erfaret. (...) Vores bemærkning om, at man kunne drikke kaffe med nogle medlemmer af Hizb-ut-Tahrir, var ikke udtryk for naivitet, men provokatorisk et forsøg på at løse op for den dæmonisering og utrolige fokusering, der er i dansk poltiik og medierne i forhold til denne lille gruppering.

Vi havde selvsagt ikke tænkt os, at det bare skulle være en hyggekaffeslabberas, men i høj grad en skarp dialog, hvor deres mål skulle kritiseres, samt hvor de skulle gøres klart, at de selv nyder godt af demokratiet.

Derfor tillod vi os en billedlig parallel til 70'ernes unge, som også havde teoretiske overvejelser om en grundlæggende ændring af samfundet i form af en reovlution som løsning på samfundsproblemerne. (...)

Jeg kan i øvrigt ikke forstå, hvorfor SF i dag fører en forskellig linje mellem unge tilhængere af Ungdomshuset og så unge nydanskere, når begge parter laver ballade i gaderne. Hvorfor er der forskel på Alexander og Ali, når de brænder en container af? Hvorfor skal den første have et ungdomshus og den anden forfølges med akutplaner, tvang og indgreb?

Lad os åbne en konstruktiv dialog i stedet for stokkemetoder.

Martin Jespersen
Politiken, 13.7.2008

Martin Jespersen er af forståelige grunde for høflig til at nævne, at SF på anden vis selv er en illustration af problemstillingen - man behøver blot tænke på den tidligere formand for DKP, Ole Sohn. I forhold til hans tidligere eftergivenhed for totalitære stater, endog som aktiv og ansvarlig politiker, er de unge i Hizb-ut-Tahrir vist de rene dilettanter.

Men problemet, som Jespersen rejser, er selvfølgelig, at Hizb-ut-Tahrir er fuldkommen politisk ubetydelige, og når de bruges og misbruges af karriere-sultne politikere, er og bliver det blot som lette points for at ramme muslimer eller indvandrere i almindelighed. Nøjagtigt som det oftere og oftere er tilfældet i Det Nye SF, og som jeg uddybende har påpeget i en klumme om Villy Søvndal: Søvndals Front.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.7.2008

LÆS OGSÅ FORTSÆTTELSEN: Astrid Krag og Det Nye SF (2)