Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løftebrudsregering?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Helle Thorning-Schmidt: »Og vi vil gøre det modsatte af regeringen, som sagde ét før valget og gjorde noget andet lige efter valget. Det har vi sådan set lært af, og det vil vi aldrig nogen sinde gøre.« (Folketinget, 8.10.2009).

Mon ikke dette citat i dag får de fleste blå vælgere til at skraldgrine, og de fleste røde vælgere til at sukke tungt? Mange tænker sikkert det samme som Claus Hjort Frederiksen i hans grundlovstale: »Hver uge siden valget er Helle og Villy løbet fra løfterne.«

Nu har Ugebrevet Mandag Morgen imidlertid undersøgt sagen og konkluderer helt modsat, at S-SF »rent faktisk har fået gennemtrumfet langt den største del af deres fælles forslag fra valgkampen«.

Efter Mandag Morgens »detaljerede kortlægning« af 315 fælles S-SF-forslag fra før valget i september 2011 kan vi forstå, at kun 14 procent af forslagene bør karakteriseres som løftebrud, og at al snak om »løftebrudsregeringen« således slet og ret er »en myte«. Det dokumenteres sort på hvidt.

Eller gør det?

Hvordan når man frem til, at blot 45 af de 315 udvalgte S-SF-forslag er løftebrud, hvilket giver en imponerende score på 86 procents succes, til trods for at det kun er 70 forslag, der konkret er ført ud i livet - altså 22 procent?

For det første medregnes 148 forslag, der karakteriseres som »påbegyndte«, fordi de indgår i aktuelle forhandlinger eller er sendt i udvalg. Til trods for, at vi altså ikke ved, hvor de lander, eller om S-SF skifter holdning undervejs. Men de bringer så scoren op på 69 procent. For det andet medtages yderligere 52 forslag, der hverken er vedtaget eller i udvalg, men alene fordi de står i regeringsgrundlaget, hvorved man samlet ender på 86 procent.

Men man kunne også lave et regnestykke, der viser, at 45 forslag er droppet, og at 70 forslag er ført ud i livet, hvilket er 115 afklarede forslag, der p.t. giver 60 procents 'succes' og 40 procents 'løftebrud'. En fordeling, der kan ændre sig over tid i begge retninger, men måske giver et mere træffende øjebliksbillede?

Endvidere kan man spørge til rimeligheden af, at alle forslag bare sidestilles og således vejer lige tungt. Bør det brudte løfte om f.eks. den højt profilerede trængselsring virkelig 'gå lige op' med gennemførelsen af løftet om at lempe multimedieskatten?

Og hvorfor er det f.eks. ikke medtaget som et brudt løfte, at Carsten Hansen lovede en akutmodtagelse i Svendborg? Tværtimod bagatelliseres det som noget, han »kom til at love i valgkampens hede«, til trods for at det var udformet som en skriftligt garanti, og at det er blevet bakket op af Thorning-Schmidt og Søvndal over for TV2 Fyn.

Pointen er, at fremstillingen er venligt vinklet, at tal er taknemmelige, og at undersøgelsesgrundlaget er selektivt. De to sidstnævnte faktorer er uomgængelige vilkår, men derfor er det netop også så meget desto vanskeligere at konkludere så skråsikkert, som Mandag Morgen gør.

Det betyder ikke, at de ikke har fat i noget væsentligt om, hvordan løftebruds-historikken er blevet skamredet af blå kommentatorer, blå medier og blå partier.

Enhver kan naturligvis også sige sig selv, at to partiers løfter før et valg, der sender tre partier i en regering, som tilmed er i mindretal uden mindst et fjerde partis stemmer, indlysende nok ikke kan gennemføre alt. Derfor kan ingen vel heller tage det alvorligt, når Berlingskes Thomas Larsen har brugt intet mindre end 34 af sine 'analyser' på at hudflette det, han stempler som »århundredets løftebrud«.

Regeringen har gennemført en del af de forslag, som S-SF er gået til valg på, herunder en hævelse af den kriminelle lavalder, afskaffelsen af fattigdomsydelserne, fremrykkelsen af offentlige investeringer, energiforliget og afskaffelsen af pointsystemet. Dertil kommer et bemærkelsesværdigt stort tilbageslag for den agenda, der er drevet af en propagandistisk dæmonisering af borgere med indvandrerbaggrund.

Men man skal heller ikke glemme, at S-SF igennem flere år har tilnærmet sig den forrige regerings politik med et væsentligt profil-tab til følge. At Thorning-Schmidt allerede havde tabt vælgere under samtlige foregående valg før folketingsvalget i 2011, og at også SF måtte betale dyrt i 2011 for en kurs, der lignede en ren fusion med S. Reelt er det denne overordnede tendens, der er fortsat.

Længe inden valget har Thorning-Schmidt og Søvndal med andre ord selv banet vejen for, at det løftebruds-spin, de nu lider under, har kunnet slå rod, på grund af et mere fundamentalt og længerevarende værdi-brud.

Løftebruds-historikken er med andre ord kun toppen af isbjerget.

APROPOS

> Möger & Co. forærer Løkke en mirakuløs redningskrans

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 25.6.2012