Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Per Stig Møllers ynkelige klynkeri over Irak-kommission

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Selvfølgelig er der nedsat en Irak-kommission. På baggrund af krigsiscenesættelsen og selve krigsforløbet er og bør det være indlysende for enhver, der ønsker et åbent retssamfund, hvor magthavere hurtigst muligt kigges i kortene i forbindelse med historisk skæbnesvangre beslutninger.

De mest absurde indvendinger har én af de centrale hovedpersoner leveret i det ene medie efter det andet: forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller. Han kalder det »udansk« og »ukrainske tilstande«, der skal »kompromittere« den forrige regering, fordi han og andre tidligere topministre og magthavere i fem år nu skal leve med det, han kalder en »usmagelig mistænkeliggørelse«.

Hvor er det synd. Bare for at gå i krig og være medansvarlig for at kaste os ud i en blodig angrebskrig? Stakkels lille krigsmand, der har mistet sin beskyttende almagt.

Stig Møllers indvendinger kunne ikke være mere ynkeligt klynkende og forkerte på én gang.

Alt ANDET end en grundig undersøgelse ville videreføre de »udanske tilstande« af magtfuldkommenhed og direkte bedrag, som har kendetegnet Per Stig Møllers og Anders Fogh Rasmussens iscenesættelse af denne krig, der ikke blot har ført til danske soldaters død, men også har bidraget til hundredtusindvis af irakeres død.

Jo, vi ved meget i forvejen. Vi ved, at der blev løjet og manipuleret, så det i sig selv burde have fældet den daværende regering, men vi kender naturligvis slet ikke alle de bagvedliggende detaljer, notater og forløb, der udspillede sig før, sideløbende med og efter krigen. Alt skal frem.

Vi skal jo gerne have afdækket meget mere, end dét, vi allerede ved, ikke mindst hvor tit og ofte regeringen talte i ond tro, og hvornår i god tro - og hvornår man bare torskedumt efterplaprede den daværende amerikanske præsident George W. Bush. Vi skal gerne have afdækket præcis, hvordan det forholder sig med Frank Grevils afsløringer af, at Forsvarets Efterretningstjeneste tilsyneladende ikke delte regeringens vurdering af det irakiske trusselsniveau. Vi skal vide alt om baggrunden for behandlingen af krigsfangerne. Og så videre og så videre.

Vi skal have uddybet de latterlige skrækscenarier, vi ganske vist I DAG VED, var rent vrøvl, men hvis bevæggrunde og forhistorie vi meget, meget gerne vil have oplyst alle detaljer bag. F.eks. når Fogh Rasmussen bedyrede:

»Det er for sent, når først giftgassen er spredt over én af vore byer.« (1.10.2002).

Hvilken irakisk giftgas over hvilken dansk by? Hvorfra kom den oplysning?

Og den daværende statsministers gentagne forsikringer:

»Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han [Saddam Hussein] råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem.« (Ritzau, 6.9.2002).

»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.« (Jyllands-Posten, 26.3.2003).

Vi ved, at Fogh talte usandt, for han kunne ikke VIDE noget, der var og er lodret usandt. Han kunne måske tro det, men han kunne ikke vide det.

Derfor skal vi have baggrunden frem. Hver en kugle og bombe skal vendes.

Og krigsiscenesætteren Per Stig Møller: »Det er ikke for et regimeskifte, vi er gået ind. Vi er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben.« (Folketingsdebatten, 26.3.2003).

Hvilke masseødelæggelsesvåben? Vi vil have hele forløbet på bordet, tak.

Og lad mig også erindre om, at Stig Møller indtil den 15. maj 2003 jo hele tiden fastholdte, at irakiske masseødelæggelsesvåben var et afgørende motiv for at gå med i krigen. På ti møder havde han gennem et halvt år påstået eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben 34 gange (fireogtredive gange). Først senere begyndte han så småt at liste et »eventuelle« ind foran sin brug af ordet »masseødelæggelsesvåben«.

I folketingsdebatten i marts 2003 er der i samtlige indlæg af både Stig Møller og Fogh Rasmussen således kun ét krigsargument: masseødelæggelsesvåben (jf. Jørgen Steen Nielsen, Information. 3.6.2003). Der er INGEN reference til Husseins menneskerettighedsbrud el.lign. Nul.

Stig Møller 'forklarer' nu - ni år senere: »Det afgørende er, var det den viden, vi havde på det tidspunkt.« (TV2 News, 11.4.2012). Aha.

Hvad han ikke vil sige, men hvad dette betyder, er: Alt vrøvlet og alle usandhederne om masseødelæggelsesvåbnene var OK, fordi det var den daværende regerings aktuelle »viden« på daværende tidspunkt.

Stig Møller & Co. havde altså en VIDEN, der ganske vist var faktuelt FORKERT, altså en 'ikke-vidende viden'? Men hvad er så dét? Det er IKKE en VIDEN, men derimod en TRO, en GISNING eller en FEJLTAGELSE.

Men når man FREMSTILLER en sådan IKKE-viden som VIDEN, bliver det til en løgn. Sådan er dét. Og det var dét, de gjorde: De løj.

Det er kernen i dét, det handler om, det er dét, vi forhåbentlig kan se frem til at få belyst i detalje.

Hvis nogen har »kompromitteret« Fogh Rasmussen og Stig Møller, er det Fogh Rasmussen og Stig Møller selv. Det står helt og utvetydigt fast. Men omfanget og detaljerne og baggrunden? Hit med den.

Det handler om, at Danmark gik i krig. I krig. På et historisk problematisk og groft manipuleret grundlag. På baggrund af et foruroligende snævert folketingsflertal.

Skal og bør det afdækkes i detalje? Selvfølgelig. Indiskutabelt. Endelig.

APROPOS

> Masseødelæggelsesvåben TI gange i beslutningsgrundlaget

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 12.4.2012