Rune Engelbreth Larsen på BOGFORUM
Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

En demonstrations forløb og efterspil

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lørdag den 31. marts løb en af de største demonstrationer i årevis af stablen i Aarhus, da en lang række fagforeninger, bevægelser og partier stod sammen om at støtte initiativet til »Aarhus for mangfoldighed«. Demonstrationen samlede ca. 5.000 deltagere, der i højt humør gik fredeligt gennem Smilets By.

Demonstrationen var en manifestation mod den ensretning og den muslim-hetz, som English Defence League og Danish Defence League repræsenterede ved en forsvindende lille demonstration foran Aarhus Hovebibliotek i Mølleparken - en demonstration, som internationale medier hurtigt stemplede som en ynkelig fiasko, men som i DR2 Deadline blev fremstillet som vellykket for arrangørerne, hvis radikale karakter i øvrigt blev overraskende nedtonet.

Det er dog to andre forhold, jeg skal knytte et par kommentarer til her.

For det første: Det er ikke uden grund, når det undrer nogen, at demonstrationen for mangfoldighed blev støttet af kommunister, der i ramme alvor hylder en totalitær despot som Lenin. Om et af verdenshistoriens værste diktaturer skriver Kommunistisk Parti bagatelliserende ukritisk i deres principprogram: »Fra 1917 blev kapitalismen udfordret og fik en stadig større og stærkere modstander i det socialistiske Sovjetunionen, hvis eksistens gav menneskene kloden over håb om et bedre liv.« Det er så dét, der er at sige om et af historiens værste, mest ensrettende og mindst mangfoldighedsfremmende regimer overhovedet, mens Østblokken ligefrem fremstilles som »den socialistiske og progressive verden« ...?

Nu handler en demonstration jo om at gå sammen om noget, man kan være fælles om, og så accepterer og respekterer de fleste også, hvem som helst der måtte slutte op. Det er så et åbent spørgsmål, hvor mange det afholder fra at deltage i demonstrationen, når »kommunistisk«, »kommunistisk« og »kommunistisk« ligefrem flagrer ud over større dele af optoget? Selv om jeg ikke har problemer med at både tale og demonstrere sammen med partier og bevægelser, jeg måtte være uenige med om mangt og meget, så længe vi er enige om det aktuelle emne, skal jeg ikke undlade at fremhæve, at det er og bliver særdeles paradoksalt, at en organisation med totalitære rødder i den grad farver et optog imod en (anden yderfløjs) organisation med totalitære rødder.

For det andet er der den mere omtalte og mere håndgribelige problemstilling i kølvandet på demonstrationen, der også fortjener et par ord her: En times tid efter demonstrationens afslutning skete der som bekendt noget, der trak store overskrifter om vold og kaos omkring Mølleparken.

Uden sammenhæng med Aarhus for Mangfoldighed valgte ca. 100 mennesker at blande sig i Defence Leauges arrangement med det resultat, at flasker røg gennem luften, politiet greb ind, og snart var der kaos, som bølgede frem og tilbage i små to timer.

Det er naturligvis ganske urimeligt, at disse voldsepisoder associeres med den store demonstration.

Det var alene en flok paphoveder, enten med en 'antifascistisk' agenda eller uforløst frustration, som helt for egen regning teede sig i Aarhus efter demonstrationen. Men at det foregik helt uafhængigt af demonstrationen, fritager selvfølgelig ikke af den grund de pågældende fra at blive kritiseret for jord i hovedet af andre - ikke mindst dem af os, der deltog i den egentlige demonstration og bagefter ved selvsyn iagttog den hovedløse fremfærd, der strakte sig fra Mølleparken gennem Vestergade og helt til Kloster torv.

Når et par håndfulde angivelige 'antifascister' hamrer gennem snævre gader, kaster brosten, smadrer store blomsterkummer og kun takket være andres omtanke forhindres i også at få smadret tilfældige cafeers inventar på gaderne i Aarhus - er det i bedste fald ualmindelig dumt.

Lad dog de få højreradikale holde deres ynkelige lille demonstration. Acceptér forsamlingsfriheden i stedet for at forære dem en propagandasejr på et sølvfad.

Summa summarum:

Demonstrationen var stor og god, og dens arrangører kan og skal ikke stå praktisk eller ideologisk til 'ansvar' for, hvem der vil og kan slutte op om et vigtigt formål. Men når sovjet-apologeter i den grad bruger den som reklamesøjle, bør det give stof til eftertanke og debat om, hvordan det fælles budskab kommunikeres uden at risikere at blive overskygget.

At nogle få grundløst leverede et eklatant selvmål, hvad angår deres voldelige manifestation senere på dagen, bør arrangørerne kunne tage afstand fra uden at lade sig fange i den fælde, hvor man direkte og indirekte bidrager til at gøre en snæver afstandtagen til det centrale omdrejningspunkt i budskabet fremfor selve demonstrationens sigte.

Men det betyder ikke, at balladen i lighed med 'det kommunistiske paradoks' ikke også er blandt de forhold, man kan og bør reflektere over bagefter. Hvis og såfremt kampen og forståelsen for mangfoldighed skal blive bredere og mere konsistent fremover.

APROPOS

> Aarhus for mangfoldighed (tale af REL)

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, ??.3.2012