|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Aarhus for mangfoldighed
Af Rune Engelbreth Larsen 
Lørdag eftermiddag den 31. marts 2012 stod en lang række partier og fagforeninger bag en stor og fredelig demonstration i Aarhus, hvor over 5.000 mennesker protesterede mod en antiislamisk manifestation fra English Defence League og Danish Defence League i Mølleparken. Nedenfor følger den tale, jeg holdt på Rådshuspladsen op til selve demonstrationen. REL.
Velkommen til Smilets By. Velkommen til Mangfoldighedens By. Velkommen til en demonstration, der gerne vil fastholde, at Aarhus er og bliver Smilets By og Mangfoldighedens By - før dagens demonstration, under dagens demonstration og efter dagens demonstration. Lad os alle huske hinanden på dét.
Vi støtter ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i en åben by og et åbent samfund, også for dem, vi er uenige med. Men derfor benytter vi også vores ytringsfrihed og vores forsamlingsfrihed til at ytre os og forsamle os imod dem, der i dag forsamles om ensretning og had, mindretalsforfølgelse og dæmonisering.
Lad vores budskab være, at alle mennesker kommer forskellige til verden, ser forskellige ud, oplever forskelligt, lever forskelligt og går forskelligt herfra. At forskellighed er menneskelighed, punktum. Vi er unikke. Vi individer. Vi er mennesker. Sammen er vi en vifte af mangfoldighed.
Det er den vifte, vi gerne vil styrke og bevare, modsat de forsamlede højreradikale antimuslimer og antisemitter, der har måttet stimle sammen fra alle afkroge af Europa for at gøre en lille park i Aarhus til et globalt tilbud om etnisk og religiøs ensretning.
Vi siger nej tak til tilbudet.
Dæmoniserende propaganda og retorik imod trængte minoriteter er ikke bare uskyldige 'lyde'. Arthur Koestler, der var smerteligt bekendt med den stalinistiske propaganda og totalitarisme, skrev i 1945: »Jøderne advarede mod Racehad, fordi de vidste, at det, der begynder med Øgenavne, ender med Lynchning og Massakre, ligegyldigt om det er Calcutta, Warszawa eller Detroit.« Victor Klemperer, der var smerteligt bekendt med den nazistiske propaganda og totalitarisme, skrev i 1947: »Ord kan virke som små bitte doser arsenik. De sluges umærkeligt, de synes ikke at have megen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.«
Lad os tale imod den gift, hvad enten den sniger sig ind i det små eller flyder i store doser.
Lad os ikke glemme alvoren, selv om vi er forsamlet i Smilets By. Ensretningens svøbe forsvinder ikke, hvis vi lader som ingenting, når medborgere med udenlandsk herkomst bliver spyttet på, sparket, diskrimineret eller sendt på fly tilbage til udenlandske torturbødler. Ensretningens svøbe forsvinder ikke, hvis vi er tavse over for dem, der sår ensretningens frø, hvad enten det sker på nettet, i den daglige avisdebat eller fra Folketingets talerstol.
For det er en forarmet og farlig tankegang, der vil tvinge mennesker under én tro, én klasse, én race i én retning. Det er totalitarismens og racismens retning.
Men lad os ikke provokere af racister og ensrettere til at overreagere. Lad ikke vores svar til racisters og ensretteres trusler være vold, men hovedrysten. Lad ikke vores svar til racisters og ensretteres had være slagsmålenes afmagt, men ordenes magt. Ensretningens diktat skal mødes af mangfoldighedens stemmer.
Et samfund kan naturligvis have flere veje i stedet for én. Vi kan godt være fælles om at være forskellige, ligesom vi er mange om at være mangfoldige. Vi kan godt tro og mene noget forskelligt, og vi kan godt have forskellig farve, forskellig højde og forskellig drøjde og samtidig være sammen om at værne om livets mangesidighed.
Lad os afvise egoismens snævre kamp for egeninteresser. Lad os afvise appellen til 'først mig selv og så mig selv og så mig selv igen'. Lad os vælge solidariteten og insistere på vigtigheden af også at kæmpe for værdighed og retfærdighed for andre medmennesker end os selv. For hinanden. Mere plads, mere rummelighed, mere hensynsfuldhed og hengivenhed. Mangfoldighed.
Pas godt på jer selv og hinanden, pas godt på Smilets By.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 31.3.2012
Efter demonstrationens knap fire timer lange forløb valgte en lille gruppe angivelige 'antifascister' hovedløst at kaste sig ud i et voldeligt angreb i Mølleparken, hvilket resulterede i et par timers kaos i dele af midtbyen og knap 100 anholdte. Dette umotiverede og unødvendige angreb stod naturligvis i skærende kontrast til arrangementet og demonstrationen som sådan - og gavnede ene og alene den dagsorden, som Danish Defence League & Co. ønskede fremmet. Den type 'antifascisme', som ikke respekterer forsamlingsfriheden for sine modstandere, der i et meget lille antal talte for sig selv og ellers lutter døve øren i Mølleparken, er et sørgeligt og uhyre dumt spejl af dét, de hævder at bekæmpe. Tak til arrangørerne for et vigtigt og vellykket arrangement - utak til paphovederne, der en times tid senere gik amok. REL.
LÆS OGSÅ: En demonstrations forløb og efterspil