Langstrakt lommefilosofi i levende billeder eller visionær film med filosofisk fremtidssyn? Ja, så hurtigt kan jeg ridse diskussionen op omkring brødrene Wachowskis kultdyrkede Matrix-filmtrilogi. Og lad det være klart fra start, denne anmelder tilhører den første gruppe, dem, som kedede sig bravt, i hvert fald efter den første ombæring, over disse larmende kaskader af cirkelspark mod utallige skurke i sorte jakkesæt; fandt, at filmene var for overgarneret med citater fra filosofiens verden, okkultismens boghandel, kursus i religionshistorie og et foredrag om cyberspace som et guddommeligt værested.
Men en kritiker skal aldrig være mere kritisk, end at han kan lære noget og blive visere, om ikke omvendt. Rune Engelbreth Larsens lille bog om universet og tankerne inde bag The Matrix' dybe overfalde er faktisk inspirerende, velskreven og spækket med saglige argumenter for, at der er en højere mening inde bag den glatte skærm. (...)
'The Matrix I-III' gøres derved til et oprør mod et despotisk og veldefineret - og vel også kristent? - herredømme. Det er en sympatisk tolkning, men også den kan tolkes mindre sympatisk. Netop dette religiøse ligemageri, denne ragout på citater og teser fra flere forskellige grøntsager og kødstykker fra alskens idehistorie kan også læses mere skeptisk, fordi alt således står til troende. (...)
Nok om det - når man kan diskutere med en bog om en film, man har en anden mening om, ja så er bogen jo så god, at den skal anbefales. Det er hermed gjort, selv om denne anmelder stadig væk synes, at Jean Vigos klassiker 'Nul i opførsel' er den bedste film om ulydighed.
Bo Tao Michaëlis
Politiken, 22.5.2004