|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Kai Nielsens skabelse
Af Rune Engelbreth Larsen 
 |
Kai Nielsen: Figurer (Faaborg Museum). Foto: REL/2008 |
 |
Kai Nielsen: Ymerbrønden (Faaborg Museum). Foto: REL/2008 |
 |
Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket). Foto: Gunnar Bach Pedersen (Wikipedia) |
Ofte udnytter billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924) materialets rumlighed til at skabe en skulpturel cirkelbevægelse, der minimerer indtrykket af 'for-' og 'bagside', fordi motiverne i vekslende grad tvinger os hele vejen rundt.
Det gælder den skarpe og kantede fremstilling af "Ymerbrønden" (1913) til torvet i Faaborg, hvor jætten Ymer ligger nøgen udstrakt og drikker mælk af Audhumlas yvere, mens koen slikker på kalksten og derved frembringer Bure - farfar til aserne Odin, Vile og Ve. Figurerne omkranser den cirkulære brønd og er et billede på skabelsen i lighed med "Vandmoderen" (1919-21), der i en ganske anderledes stil har kvindeliggjort samme tema.
Vandmoderen og Ymerbrønden komplementerer hinanden i mere end én forstand, råt og fint, mandligt og kvindeligt, og Kai Nielsen udtrykker også i den henseende sit skabelsestema på tværs af værkerne.
Forskel, flertydighed og modsætninger er både livs- og verdensbetingelse, og digteren Tom Kristensen fremhævede denne sammensathed i hans værker efter kunstnerens død:
Mennesker skabte du under din Haand.
Der fik de Lae til at gro.
Stenen blev frugtbar og fødte en Haer.
Men nu hviler Haanden i ro.
Mild var dens Styrke, brutal var dens kraft.
Alt kan forenes af Aand.
Haardhed og Mildhed er Skygge og Lys,
som veksler paa Guddommens Haand.Tom Kristensen: »Kai Nielsen er død« (uddrag)
Politiken, 3. november 1924
I mange af Kai Nielsens andre værker i både stor og lille skala er det den omfavnende, erotiske og individuelle kvindelighed, der ligesom i Vandmoderens tilfælde er i centrum.
En i mine øjne helt usædvanlig smuk sammenstilling står Faaborg Museum bag, hvor de har placeret en kvinde-skulptur af Kai Nielsen foran et maleri af en anden af de store danske billedkunstnere med fynske rødder, Johannes Larsen (1867-1961).
Maleriet er Johannes Larsens "Bygevejr i april" fra Tårbystranden (1901-07), og skulpturen er Kai Nielsens "Marmorpigen" (1909-1910).
Kvindeligheden rummer på én gang åben imødekommenhed og ydmyg tilbageholdenhed i den tvetydige skulptur, og når Marmorpigen sammenstilles med det farvemættede maleri af et karakteristisk dansk landskab og vejrlig, bliver museumsopstillingen nærmest et sindbillede på aspekter af den danske natur- og kulturarv, som smelter sammen i megen dansk poetisk selvforståelse i øvrig (jf. Danmark kvindeliggjort).
 |
Faaborg Museum: Johannes Larsen (maleri) og Kai Nielsen (skulptur). Foto: REL/2008 |
Rune Engelbreth Larsen
26. december, 2008