Det har vakt opsigt, at den danske statsminister ifølge New York Times' Thomas L. Friedman slår til lyd for stigende benzinpriser - ja, sågar varsler stigende energiafgifter i en kommende skattereform. Som jeg bemærker i min klumme i dag er dette et klart positivt træk.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan det blev modtaget, da Minoritetspartiet under valgkampen i 2005 anslog, at benzinpriserne måtte op i nærheden af 20 kroner literen, hvis det skulle have nogen effekt i forhold til de faktorer, statsministeren selv påpeger. Dét fik ikke blide ord med på vejen - men i 2008 er det langt lettere at se både nødvendigheden og realismen i denne udmelding allerede dengang. I år nærmede prisen sig en overgang 12 kroner, og havde det ikke været for dollarkursens dyk, ville literprisen sagtens kunne have nået over 15 kroner ifølge den vurdering, som privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, gav udtryk for over for Børsen i maj 2008.
Selv om Foghs udmelding næppe fører til de markante afgiftstigninger, der ville gøre en virkelig stor forskel, er holdningsskredet ganske afgørende. Jo før vi når en literpris på 20 kroner, desto bedre for at nedbringe CO2-udledningen, for at forbedre miljøet og gavne den offentlige trafik - derfor skal afgifterne ikke stige symbolsk, men effektivt og mærkbart.
Rune Engelbreth Larsen
12. august, 2008