Apropos fætter-kusine-ægteskaber
Af Rune Engelbreth Larsen 
Danske domstole har i en række tilfælde afsagt kendelser, der underkender Udlændingeservices stempling af fætter-kusine-ægteskaber som tvang og dermed afviser, at det er en hindring for at få sin udenlandske ægtefælle til Danmark.
Der kan næppe herske tvivl om, at der findes fætter-kusine-ægteskaber, som reelt er tvangsægteskaber, men på den anden side kan dette forhold naturligvis ikke betragtes som en generaliserende dom, der skal være udslagsgivende for alle. Jeg selv har så sent som i slutningen af 1980'erne oplevet at leje værelser hos en ældre dansk kvinde, der havde været gift med sin fætter i et langt og lykkeligt ægteskab.
Fætter-kusine-ægteskaber har tidligere været betydeligt mere udbredte også herhjemme, ligesom det var almindeligt at finde sin ægtefælle i nærmiljøet - ganske som de danske myndigheder i dag ser med fordømmende og mistænksomme øjne på ægtefæller med ikke-dansk etnisk baggrund, hvis de kommer fra samme landsby.
Her kunne det måske være værd at erindre, hvor udbredt dette også har været i Danmark for blot et par generationer siden - uden at man dengang så det som et faresignal. Peter K.A. Jensen, der er ledende overlæge ved Klinisk genetisk Afdeling på Århus Universitetshospital, skriver f.eks. i sin store fremstilling af menneskets udviklingshistorie, Da mennesket blev menneske (2004):
"Før i tiden var geografisk afstand den vigtigste begrænsning for partnervalget. F.eks. fandt en mand på landet i 1600-tallets England næsten altid sin hustru inden for en afstand af 500 m. Selv med bilismens indførelse har afstand udgjort en stor hindring op til i dag. Mellem 1940 og 1960 blev ægteskab i halvdelen af tilfældene indgået mellem par, der var opvokset inden for en afstand af 1500 m eller mindre. I den ikke så fjerne fortid udgjordes en befolkningsgruppe derfor ofte kun af en enkelt landsby. Men i anden halvdel af 1900-tallet er der dog sket en stor øgning af mobiliteten, og befolkningsgruppen, inden for hvilken partnervalget finder sted, er forøget kraftigt med en langt bredere funderet genpulje til følge." (s. 279-280).
Værd at tage med i sine betragtninger, inden dommen fældes negativt over ægteskabsforbindelser blandt etniske minoriteter, blot fordi man søger sin ægtefælle i samme oprindelige lokalområde.
I forhold til specifikke fætter-kusine-ægteskaber er risikoen for at få børn med misdannelser 2-2,5 gange højere end normalt - en risiko, der bør rådgives om, men ikke er så voldsom, at den i sig selv bør begrunde et afslag om at blive gift og bosat i Danmark.
Rune Engelbreth Larsen
4. august, 2008
