|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Midsommer, Sankt Hans og Johannes V. Jensen
Af Rune Engelbreth Larsen 
Midsommer eller sommersolhverv falder den 21. eller 22. juni, og Sankt Hans fejres den 23. om aftenen, hvor hekse-dukker brændes af som et ritualistisk levn fra den blodige del af vor kristne kulturarv.
Det hyldes sågar indirekte i "Midsommervisen" af den ellers ofte så gode Holger Drachmann, der end ikke nøjes med at stive forsvarsviljen af, hvilket der tidligere har været historiske gode grunde til i flere tilfælde, men ligefrem også legitimerer den kollektivt mistænkeliggørende eksklusion:
Vi elsker vort Land,
og med Sværdet i Haand
skal hver udenvælts Fjende beredte os kende,
men mod Ufredens Aand
under Mark over Strand,
vil vi Baalet på Fædrenes Gravhøje tænde
hver By har sin Heks,
og hvert Sogn sine Trolde.Holger Drachmann:
Midsommervisen, 1885
Johannes V. Jensens "Sommersolhvervssang", som blev bragt i Politiken den 23. juni 1936, indlæser i modsætning hertil et andet budskab i midsommer-bålene - en hyldest til årets cyklus:
At Sommer kommer, og sommer lakker,
så tit vi oplever det vi takker.
For årets genkomst, for Årets Vaner,
for Solens vandring på Stjernebaner,
for Himmellegemers faste Gang,
en Glædesild og en Solhvervssang.
Lad det fordybe din Andagt, Broder,
dit Tmeglas er i takt med Kloder.
Dit Sommerblus, som kun stakket blænder,
er Ild af Altets, der aldrig ender.
Se, skov og Eng står igen i flor: Velsign den Sol og velsign din Jord!Johannes V. Jensen:
Sommersolhvervssang, 1936
Tilsvarende er Johannes V. Jensens humanistiske danmarkssang en poetisk naturhyldest, der oprindelig er skrevet og offentliggjort stykvist med vekslende uddrag, titler og småændringer fra juni til september 1925; dels i Social-Demokraten, dels i tidsskriftet Frem, før det blev samlet i bogen Aarets Højtider samme år og i Johannes V. Jensens egen digtsamling, Ny Verden i 1926.
Under tilblivelsesprocessen er hele eller dele af digtet blevet præsenteret som bl.a. "en prægtig Hymne til dansk Natur", "Hamlet - Fortinbras" og "Fædrenes Spor", og her bliver landet selv kvindeliggjort - altså næsten noget nær en 'omvendt' Sankt Hans:
Den danske Mark i en Bølgen går
som Aandedræt af en venlig Kvinde.
Sødt gynger Byggen sit Silkehår,
og Rugen ånder med Sol i sinde,
og Vinden iler
til Hvedens Bryst.
Hvor fager smiler
den danske Kyst!Johannes V. Jensen:
Danmarkssangen, 1925
Læs digtene på Danarige.dk: Danmarkssangen, Sommersolhvervssangen.
Rune Engelbreth Larsen
23. juni, 2008