|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Miss Tørklæde 2008: Huda Falah
Af Rune Engelbreth Larsen 
 |
Miss Tørklæde 2008 (foto: Freddy Hagen) |
En 'absurd' eller 'original' fremgangsmåde? Jeg mener det sidste.
Initiativtagerne har ganske fremragende spillet på den hysteriske tørklæde-panik og lanceret en letbenet, men elegant idé til at få meget andet og mere end blot et kønt ansigt på skærmen og i aviserne.
Derfor er også modeguruen Uffe Burchardt blevet suppleret af Helen Latifi som dommer i konkurrencen. Latifi, der selv er muslim og bærer hovedtørklæde, skriver om sine overvejelser i den forbindelse:
Mit slør er ikke en udstillingsvare. Al respekt for deltagernes skønhed, men jeg føler at slørets dybere betydning er gået tabt i en ydre fokusering istedet for den eksistentielle mening som ligger bag.
Det ville være synd, hvis sløret blev opfattet som et kulturelt symbol, eller hvad der er værre, konkurrence indenfor skønheden. Slørets mening er selvfølgelig religiøst betinget og har en relation mellem menneskets ydmyghed og den guddommelige kærlighed, der gør at man konstant påmindes om at være barmhjertig og gudsbevidst, samtidig eliminerer man den ubevidste kropslige konkurrence, som foregår imellem kvinderne.
Derfor skal ens ego konstant destrureres for at kunne opnå en dybere erkendelse af mening med livet. Den feminine skønhed skal ikke bruges til at blive udstillet, men bruges på at få smilet og glæden frem i mennesker.
Sløret taber sin glans, sin renhed og ærbarhed, når det gøres verdsligt og udstilles til skue for andre. Dermed er det selvfølgelig ikke sagt, at man ikke kan være moderigtig og gå op i verdsligheden, men alt har en balance. Islams budskab er netop at give mennesket denne indre balance, som fører til indre ro, kærlighed og konstant lykke, selvom verden udenfor truer én farefuldt.
Slørets symbolik er endvidere at være en person af ydmyg karakter med et hjerte, der brænder inderligt for de lidende, for dem der har ondt i sjælen, og for dem der har brug for en trøstende hånd. Som en engel skal en muslimsk kvinde omfavne alle sjæle i sin favn, hvadenten de er grimme, smukke, tykke eller tynde. Vi er alle lige i Guds øjne, og man anerkender hinandens forskelligheder.
Jeg ønskede, at det ovenstående skulle komme i fokus ved valg af Miss Tørklæde 2008, så det ikke kun tog udgangspunkt i det verdslige, det kunne jeg frygte, især da konkurrencens meddommer var en modeekspert og af det modsatte køn.Helen Latifi: »Derfor valgte jeg at være dommer«, 10.6.2008
Dermed blev der tilført andre aspekter end blot ydre skønhed - og vinderen, Huda Falah (på fotoet), forklarer sit valg af tørklædet med ord, der lever godt op til konkurrencens grundlæggende paradoksalitet i forhold til at benytte et ydre kendetegn til at betone, at det er det indre, der tæller: »Kvinden er som en diamant, og en diamant viser man ikke bare frem til alle.« (Politiken.dk, 10.6.2008).
Dét kan man naturligvis diskutere implikationerne af - også her er mennesker forskellige. Nogle diamanter viser sig frem tilsløret, andre utilsløret. Det afgørende er naturligvis, at der er rum til begge.
Til lykke til Huda Falah - og til lykke til DR med gennemførelsen af et medie-initiativ, som atter trak fordomsfuldhedens og forargelsens værste sider frem hos en lang række politikere.
Rune Engelbreth Larsen
11. juni, 2008