Undertegnedes radiodebat med Dansk Folkepartis Søren Espersen om forskelle og ligheder mellem den svenske og danske Muhammed-krise, kan høres online: P1-debatten (Svensk Muhammed-krise).
Apropos karikaturer og satire (der som bekendt langtfra altid er overlappende) var der ellers nok en af Espersens bemærkninger, man kunne bruge i en karikatur-tegning af Dansk Folkepartis tidligere presschef eller gøre til genstand for satire i det danske revy-landskab - skønt det naturligvis ikke var tilsigtet, at dobbelttydigheden af ordet »gas« skulle give andre associationer end »satire«, da han om krænkede muslimer udtalte: »Hvis de ikke kan tåle lidt gas, må de finde et andet sted at bo ...«
Nu kan man så diskutere, hvornår en karikatur-tegning er sjov eller satire, og hvornår den er tilsigtet propagandistisk (som eksemplet fra det nazistiske propagandaorgan, Der Stürmers antisemitiske karikatur til højre) - men det er en anden, om end relateret historie. Debatten på P1 omhandler faktisk mindst af alt de konkrete tegninger i Danmark og Sverige, men snarere spørgsmålene om krisehåndtering, radikalisering og ytringsfrihed.
Men om karikatur-krisen i Danmark (og relaterede, mere principielle problemstillinger) vil jeg naturligvis minde om bogen af Tøger Seidenfaden og undertegnede, Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar.
Et betydeligt kortere overblik kan dog findes her:
> Anders Fogh Rasmussens 'tamil-sag' (løgn om ambassadørernes hensigter)
> Karikaturkrisen - fup og fakta (4 måneders krise-eskalering)
> Regeringens mørklægning og grundlovsbrud (fortielser i Udenrigspolitisk Nævn)
Rune Engelbreth Larsen
20. september, 2007