Christoffer Gertz Bech: Grøn for bouzouki og klarinet

Af Rune Engelbreth Larsen

---

Ud over at være cand.mag. i græsk og filosofi er Christoffer Gertz Bech billedkunstner, tegneserieskaber, essayist og digter, hvis første digtsamling på tryk er udkommet på forlaget Tiderne Skifter: Grøn for bouzouki og klarinet (2007).

Titlen refererer til Nis Petersens posthumt udgivne digtsamling, For tromme og kastagnet (1951), der ganske enkelt har sat sig fast i digterens bevidsthed – hvorom Bech selv har bemærket:

»Nu ville jeg stadig ikke stjæle hans instrumentering, og når nu han havde leveret rytmegruppen, ville jeg i stedet slå mig på melodiinstrumenterne. Når det lige blev bouzouki og klarinet, hænger det sammen med, at det er to fremtrædende instrumenter i græsk musik, og det passer i almindelighed til den stemning, jeg gerne vil slå an.«

Flere af digtene er syngende musikalske, ikke blot i forhold til rim og rytme, men også metaforisk spiller Bech på flere instrumenter - for nu at blive i billedet.

Blade hænger gult ved klarinetterne
Og tænder på et elfenbensklaver
Engle bærer lig til toiletterne
En hvepsedronning blunder mens det sker

Af Oktobersonate

Vin og elskov skal der til hos en overvintret slægtning til middelalderens goliarder - det første bl.a. i »En tjetnik for Vor Frue«, og det sidste besynges i »Masturbantsang«, der begge næsten kunne have været moderne vagantsange:

Vær en
drukken børste
skyd den
allerførste
som tør kigge frem på
gadehjørnet dér

Sov dig
ind i rusen
til en
øresusen
viser dig en drukken
tempelmær

Af En tjetnik for Vor Frue

Ude i uvirkeligheden
går der kvinder rundt med støvleskafter så blanke
at skæret skraber mod loftet
inde i saligheden

Deres hatte er rammer om hår
Deres skatte er klemt mellem lår

Deres smil spænder sædstrenge
mellem mine fingre
De synger langt
ind i virkeligheden

Masturbantsang

Eller mere romantisk og rørende, men ikke mindre kropsligt og begærende:

Dit røde hår
er rørligt når
en salt og frodig brise

slår tonen an
så natten kan
gå blødt i knæ og prise

de lange lår
som trodsigt står
og bader dig i skyen

men er så små
at jeg kan nå
et kys højt over byen

Dit røde hår

Bechs debutdigte er som en palet af poetisk inspiration, der spænder fra blide kærlighedstangenter, som giver mindelser om Aarestrup, over beåndede naturindtryk à la Thøger Larsen til goliardernes djærve livsglæde og et egenartet jordnært lune, der kommer til udtryk i klassiske enderim såvel som friere form.

Dertil kommer de digte, der fungerer som fabler eller brudstykker af fortællinger, og som fanger stemninger i et poetisk split-sekund, men alligevel synes at udfolde både handlingsforløb og rige associationskæder - f.eks. »Ioannia«, »Ran« og »Bela Palanka«.

Vore dage er talte, vi ved jo de valgte de smukkeste kvinder
og tog dem med
Når natlegioner har udset sig koner og snart efter finder
og bringer dem ned
er hele vor verden og alt det som er den og alt hvad vi
vinder
og alt hvad vi ved

støv mod de svale
ursuppesale

Af Ran

Når sommerheden selv
er en tørret, støvet tone
skilles grus fra himmelhvælv
for en trivelig rynket kone

Hun griner
med sin ene tand
I toget sidder
den unge mand
og takker ja til
den kylling som hun vil
fodre ham med til han revner
Ser til at han ikke levner

Af Bela Palanka

Grøn for bouzouki og klarinet er en labyrintisk vandring gennem et halvt hundrede digte, der bl.a. bringer os til Athen, Stalingrad, Trieste, Istanbul og København i et velkendt »rødebedeland«, men også til møder med elverpigen Fannia, gamle polypdyr og verdens uheldigste fiskeørn - sidstnævnte muligvis i skikkelse af digteren selv.

En slags programerklæring findes på digtsamlingens flap - og skønt langtfra dækkende, hverken for det vidtfavnende virvar af temaer eller enkelheden i flere helstøbte poetiske øjebliksbilleder, er det dog en ganske træffende introduktion af såre minimalistisk karakter. Afslutningen lyder:

En hyldest til det smukke, til enderim og elverpiger, og til troen på at skønheden også kan findes på en tysk banegård eller på bunden af et ølkrus.

Rune Engelbreth Larsen
29. august, 2007

---