Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Alice in Wonderland

Instrueret af Tim Burton (2010)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»'I see nobody on the road,' said Alice. 'I only wish, I had such eyes,' the king remarked in a fretful tone. 'To be able to se Nobody! And at that distance too! Why, it's as much as I can do to see real people, by this light!'«

Lewis Carrol: Through the Looking-Glass

Tim Burtons filmatisering af Lewis Carrols klassikere Alice's Adventures in Wonderland (1865) og Through the Looking-Glass (1872) afviger så meget fra de litterære forlæg, at den måske burde have heddet Alice in Underland, al den stund at Burton selv kalder sin fabelverden for Underland - måske også for at antyde, at fortolkningen er vidtgående.

Udover Alice, der helt efter bogen falder gennem kaninhullet til en sælsom eventyrverden fuld af gåder og sære væsner, møder vi selvfølgelig bl.a. Mad Hatter, Tweedledum & Tweedledee, The Red Queen, The White Knight og The Cheshire Cat osv., mens Jabberwocky fra nonsens-digtet i Through the Looking-Glass transformeres til Alices dødsensfarlige modstander i et klimaktisk opgør (med stemme af Christopher Lee).

I Underland venter fabeldyrene og de andre spøjse skabninger på Alices genkomst - men hun har glemt alt om sine tidligere besøg, da hun var seks og tolv år, hvor hun ifølge Burtons version fejlagtigt kaldte Underland for Wonderland (som det er blevet 'genfortalt' i Carrols to bøger ...).

Alice er siden blevet en ung og kæk kvinde, der som nittenårig er på vej ind i et uønsket arrangeret ægteskab, da hun får øje på den hvide kanin og altså snart forvilder sig ned i det berømte kaninhul - igen.

Herefter ankommer hun til eventyrriget, der vender vrangen ud på virkeligheden i et psykedilsk univers, hvor der lurer ikke så få grumme skygger. Det er imidlertid ikke blot hendes egen hukommelse, der svigter, men det er også så som så med tilliden til, at hun nu også er den rigtige Alice - det vil sige, den Alice, som ifølge profetien skal svinge The Vorpal Sword og besejre The Red Queens monster Jabberwocky.

Den farefulde og gådefulde færd i Underland ruster Alice til at blive den stærke og selvstændige kvinde, hun var på nippet til at sige farvel til ved filmens begyndelse.

Burton har altid været en opløftende særling med et barnligt eventyrsind intakt, men hvor underholdende og sympatiske hans film ellers ofte er, er det sjældent, at de for alvor løfter sig og bliver gribende. Blandt de hidtil bedste er ikke mindst Beetle Juice (1988) og den charmerende Big Fish (2003), mens de fleste af hans øvrige film har det med at tippe og blive lovligt fjollede frem for elegant fabulerende - i mine øjne.

Til gengæld lykkes næsten alting for Burton i denne film, der afgjort er blandt hans bedste. Johnny Depp er tilpas troværdig i sin virkelighedsfjerne personifikation af Mad Hatter, som låner lidt af Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean. Helena Bonham Carter er pragtfuldt dekadent og arrogant som The Red Queen, og Mia Wasikowska, der spiller Alice, lyser af selvstændighed og moden begavelse - der gør hende beslægtet med Philip Pullmans Lyra i både bøgerne og filmatiseringen af Det gyldne Kompas.

Filmen har altså bibeholdt mange iøjnefaldende træk fra Carolls bøger, men det er og bliver Burtons helt egen Alice, vi møder, og selv om megen finurlig charme går tabt til fordel for en mere traditionelt opbygget fortælling, er det også en mørkere og mere 'moden' fortælling, som rækker langt udover barneuniverset.

»When I used to read fairy-tales, I fancied that kind of thing never happened, and now here I am in the middle of one! There ought to be a book written about me, that there ought!«

Lewis Carrol: Alice's Adventures in Wonderland

Alice in Wonderland

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk