Strings
Instrueret af Anders Rønnow Klarlund (2004)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
Marionet-filmen Strings er et forsøg udi den eventyrlige og mytiske fortælletradition med et klassisk dramas shakespeareske karakteristika: To riger i skånselsløs og hadefuld krig, interne opgør mellem modstridende og arketypiske magtinteresser, forjættende profetier, »umulig« forelskelse på tværs af fronterne - og en kongesøn, der skal genoprette rigets balance.
En film med effektive, symbolske virkemidler, der handler om at være forbundet af en eventyrlig kærlighed, men drevet af en modsatrettet historisk arv.
Elegant udnyttes den oplagte metaforik i en film, hvis roller spilles af marionetdukker - karaktererne er således bevidste om deres snore, og om konsekvenserne af at klippe disse skæbnetråde over. »Der er mange bånd, der binder mig,« for nu at omskrive Pinocchio.
Anders Rønnow Klarlunds og Naja Marie Aidts manuskript tager livtag med the stuff, that dreams are made of og skaber en fin lille fortælling, til tider lovligt pompøs, men som også fungerer i børnehøjde, skønt temaerne er alvorlige. Vi bliver mindet om, at der ofte kan være forskel på de reelle krigsmotiver og den formelle krigsiscenesættelse, og hvor meget vanskeligere det egentlig er at stifte fred end at erklære krig.
Filmen illustrerer enkelt, hvorledes propaganda-iscenesættelsen af konfrontationen mellem Det Gode og Det Onde er den sikreste vej til at fortegne virkelighedens farverige nuancer. En kliché i nogle sammenhænge, men desværre også en kliché, der alt for ofte fortrænges af en anden og betydeligt farligere tendens: At dem, vi er i konflikt med, ubetinget er de onde, og at vi i godhedens interesse må gøre hvad som helst for at bekæmpe dem - og må gøre hvad som helst ved dem.
Strings er en sympatisk fortælling, som frem for alt den smukke scenografi og de karakterfulde marionetdukker gør til en fortryllende visuel oplevelse.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
