Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Syriana

Instrueret af Stephen Gaghan (2005)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

En film i den 1970'er-amerikanske systemkritiske genre, der i princippet er mere kontroversiel i det standende politiske klima, end det ville have været tilfældet for 3-4 årtier siden. Men de bedste af slagsen fra dengang er stadig væk aktuelle og uforglemmelige, f.eks. Coppolas The Conversation (1974), Pakulas All the President's Men (1976) og Rosenbergs Brubaker (1980).

I Syriana er det oliens indflydelse på amerikansk udenrigspolitik, som dissekeres, og selv om George Clooney ikke helt er i klasse med Robert Redford, Gene Hackman og Dustin Hoffman (når de er allerbedst), bliver han afjort bedre og bedre og portrætterer den samvittighedsplagede CIA-agent, Barnes med afmålt og nøgtern troværdighed.

Stephen Gaghan, der har instrueret og skrevet drejebogen til Syriana, var medforfatter på den rædselsfulde og noget nær plat-racistiske Rules of Engagement (2000) om amerikanske troppers problemer med alment løgnagtige og dæmoniserede arabere, men har denne gang taget afsæt i Robert Baers bog, See No Evil: The True Story of a Ground Soldier in the CIA's War on Terrorism, og det er der kommet en nuanceret, politisk og kompleks historie ud af.

Det politiske dilemma, som er filmens omdrejningspunkt, er den udenrigspolitiske konflikt, der opstår, når de nødvendige olieleverancer kolliderer med de udenrigspolitiske idealer. Selv om filmens problemstilling er kompleks og afbilder alle fløje nuanceret, er plottet forholdsvist forsimplet: USA må vælge mellem en moderat, menneskerettighedsvenlig konge in spe i den islamiske verden, som imidlertid vil nationalisere olien og løfte levestandarden for de fattigste i sit land, og så en mere stabil og traditionel diktatortype, hvor alt er business as usual, det vil sige ingen reformer, men til gengæld garanti for lukrative aftaler til den amerikanske olieindustri.

Forsimplingen består ikke så meget i, at USA foretrækker business as usual - fundamentalismen inklusiv - i stedet for en reformvenlig magthaver. At oliemotivet er den udslagsgivende faktor i amerikansk udenrigspolitik, hvor meget det så end svøbes ind i frihedsidealer, skal man vist være meget USA-patriotisk for at overse.

Det, der alligevel gør plottet lovligt forenklet, er den meget sort/hvide-valgsituation mellem den klassiske arabiske diktator og den idealistiske reformator, hvor kortene måske burde have været betydeligt mere blandede for at skærpe problemstillingen yderligere - men det havde nok vanskeligggjort en for filmmediet i forvejen kompleks fortælling.

De gennemtænkte krydsklip mellem fattige pakistanere i arbejdslejre i Mellemøsten og amerikanske familieforhold afmytologiserer til gengæld også glimrende den stereotype opfattelse af, hvilke forhold der egentlig skaber terroristen, og hvorledes rekrutteringen kan foregå.

I det hele taget fordyber filmen sig nuanceret og gribende i alle de forskellige aktører på lavere og højere niveau i det politiske spil, og her glimrer ikke bare George Clooneys bærende birolle, men også Christopher Plummer og William Hurt i mindre roller, imellem hvilke titaner Matt Damon falder noget igennem.

Den solide systemkritiske film synes at være på vej tilbage - blandt hvilke ikke mindst Clooneys egen historiske Good Night and Good Luck er i særklasse - og Syriana er om ikke på niveau, så i alle tilfælde en god, tankevækkende og relevant film.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk