Var der »blot« tale om en usædvanlig vellykket og effektiv gyser, var der såmænd rigelig grund til at anbefale What Lies Beneath om et overfladisk, pænt ægteskab mellem en forsker (Harrison Ford) og en tidligere cellist (Michelle Pfeiffer) – men filmen er desuden æstetisk fængende, og historien er af den djævelsk udspekulerede slags, der ikke nøjes med at »psykologisere« hændelserne, men bygger på et dybere skæbnedrama.
Hustruen hører stemmer, får visioner og bliver sågar besat, og med neglebidende og blodrøde spor ridses overfladernes pæne lak itu, og ægteskabet begynder at krakelere.
Er der en morale, er det måske, at der altid gemmer sig noget under overfladen – og at det mest tilforladelige ikke altid er det mest venligtsindede, ligesom det mest skræmmende ikke altid er det mest fjendtligtsindede.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk