Matrix Revolutions
Instrueret af Andy og Larry Wachowski (2001)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
Det er vanskeligt at vurdere Matrix Reloaded og Matrix Revolutions hver for sig, al den stund at de er to kapitler i en trilogi. Men udover det forhold, at filosofien desværre er en sjældnere gæst i Matrix Revolutions end i forgængerne, og at de meget lange, underjordiske krigscener optager uforholdsmæssigt lang tid, fungerer trilogiens afslutning dog helt i tråd med de utallige ledetråde, de foregående film har etableret.
Dissens, ulydighed og individualisme er de centrale værdier, som filmen cementerer i sit opgør med et autoritært slavesamfund af overvågning og kontrol. Filmens klimaks er da også den uundgåelige konfrontation mellem Neo (the One) og Mr. Smith, der karakteristisk nok er klonet i titusindvis og repræsenterer ensretningens ultimative endemål, massen (the Many).
De religiøse implikationer er som i de foregående film legio, og ikke mindst de mange gnostiske og hinduistiske træk vikler sig ind i en særegen cyber-mytologi, der fastholder trilogiens enestående reaktualisering af en antidogmatisk og antiautoritær religiøsitet midt i det yderst radikale oprørsbudskab. Og endelig fuldendes den usædvanlige kærlighedshistorie mellem Neo og Trinity, som Matrix Reloaded foldede ud på gribende vis.
Som trilogi betragtet udgør filmene et enestående værk i filmhistorien, også på trods af oplagte skønhedspletter og af og til et overdrevent effektjageri. Se også Matrix og ulydighedens evangelium.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
