|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
S-SF må trække støtten til gigantmøller
Af Rune Engelbreth Larsen 
Vindmølleindustriens og miljøminister Karen Ellemanns planlagte placering af verdens største vindmøller i et hjørne af Danmark, hvor nogle af de smukkeste og mest uforstyrrede naturområder ligger tæt, hviler på et sjældent skandaløst forløb af politisk manipulation med enestående mangel på forståelse af naturens æstetiske værdier såvel som komplet ignorance over for områdets vigtige fugleliv.
En række 250 (tohundredoghalvtreds) meter høje støjende megamøller med blinkende lys vil skære sig gennem horisontlinjen og være totaldominerende i adskillige kilometers omkreds og desuden medføre fældning af store skovarealer i Østerild og Hjardemål Klitplantager for at realisere det, der vil blive en af de største enkeltstående landskabsforandringer i danmarkshistorien.
EU-kommissionen har imidlertid taget en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) så alvorligt, at projektets konsekvenser nu kræves dokumenteret af den danske regering. DN har bl.a. påpeget:
•Mulige skader på naturtyper og arter i de nærliggende Natura 2000-områder
•Potentielle negative påvirkninger på fuglelivet
•Hvorvidt videngrundlaget har været tilstrækkeligt og har inddraget al relevant information
•Hvorvidt projektet er en afvigelse fra habitatdirektivets generelle regler
Hvis DN har ret, er placeringen af vindmøllecenteret i strid med EU-lovgivningen.
EU-kommissionens krav om dokumentation for, at møllerne ikke skader områdets beskyttede natur og fugleliv, kommer efter en såkaldt teknisk evaluering af naturforeningens klage, hvilket kan være første skridt i retning af af en domstolssag mod Danmark.
Det vil være yderligere en sejr for DN, hvis det følges op af et foreløbigt stop for skovfældningen og en indstillingen af projektet, indtil den krævede dokumentation foreligger - og i bedste fald at udgangen på det hele bliver en afvisning af placeringen i Østerild.
EU-kommissionens krav om dokumentation bør imidlertid allerede nu erkendes som en klar understregning af, at den kritik, som naturfredningsforeningen og en lang række andre grønne organisationer har fremlagt, er langt mere valid, end miljøministeren har villet indrømme.
Socialdemokraterne og SF må revidere deres opbakning til projektet, hvis beslutningsproces og forundersøgelser gang på gang er blevet afsløret i manipulation, uholdbare konklusioner og utilstrækkelige informationer.
Men dertil kommer, at vi (hvis ikke før, så i hvert fald nu) også endegyldigt kan konstatere, at en af forudsætningerne for hele projektet, som er fremlagt af Vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg, selvfølgelig forlængst er fuldstændig umulig at indfri.
Jan Hylleberg skrev således under forløbet, at Østerild-placeringen stod og faldt med en meget, meget stram tidsplan: »Vindmølleindustriens tilsagn om Østerild forudsætter, at beslutning herom træffes i denne folketingssamling således, at indretningen af området kan påbegyndes i efteråret 2010, og prøvepladserne er klar til brug senest sommeren 2011.« (Dokumenteret af Landsforeningen for Bedre Miljø, 16.4.2010).
Det er kun blevet endnu mere utænkeligt, at dette kan nås nu, og enten opgives placeringen som helt logisk konsekvens heraf, eller også har Hylleberg udtalt sig bevidst ukorrekt om nødvendigheden af den stramme tidsplan for at lægge et helt usagligt tidspres på beslutningen, der i lighed med de utilstrækkelige forundersøgelser har været præget af et uacceptabelt hastværk.
Det er på tide, at S-SF viser, at de også som et sagligt og samvittighedsfuldt miljøpolitisk regeringsalternativ tager konsekvensen af misinformationerne, der har hobet sig op, og følger grønne organisationer i en afvisning af den valgte placering af vindmølle-testcenteret.
APROPOS
> En personlig rejse til Thy med pen og kamera for at finde ud af, hvorfor der står megen blæst om nogle nye vindmøller ...
> Fotoserie fra Østerild Klitplantage
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 3.4.2011