Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

DF: Bryd loven, beskyt magtmanipulation?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk Folkeparti går ind for civil ulydighed. Partiet mener, at der er situationer, hvor loven er så krænkende, at det i visse tilfælde ikke alene er i orden, men at det ligefrem kan være stærkt anbefalelsesværdigt at bryde loven helt bevidst. I Danmark.

Det er ikke et odiøst synspunkt. Dybest set deles det af mange - ganske vist af nogle mere end andre.

Men der er næppe mange, som ikke vil være enige i, at der i visse situationer kan være love så absurde og undertrykkende, at den enkelte må gøre op med sin samvittighed, om ikke det i sidste ende trods alt er vigtigere at bryde end at overholde dem. I et totalitært system er dette utvivlsomt uundgåeligt, men i et retssamfund hører det ret indlysende til de marginale undtagelser - og for de fleste er det nok også rent hypotetisk, hvilket imidlertid ikke udelukker, at det er en mulighed, man dog vanskeligt kan afvise 100 procent kategorisk.

Heller ikke Dansk Folkeparti. Det interessante er derfor ikke så meget, om den og den i meget få - eller i helt hypotetiske - tilfælde vil mene, at lovbrud kan være acceptabelt, men i hvilke tilfælde. Dansk Folkeparti mener tilsyneladende, at deres variant af den civile ulydighed gerne inkluderer beskyttelse af magtmisbrug.

Således har Søren Espersen opfordret TV2 til at trodse Højesteret i det tilfælde, at retten skulle pålægge tv-kanalen at udlevere deres dokumentation for, hvem der i 2007 afslørede over for journalist Rasmus Tantholdt, at danske jægersoldater skulle til Irak. Ifølge Forsvaret forøgede afsløringen risikoen for at bringe soldater i livsfare, hvilket gør det særlig bemærkelsesværdigt, hvis lækagen stammer fra Forsvarsministeriet - og dét er som bekendt lige præcis er påstanden fra filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, der hævder, at en lydfil dokumenterer, at det netop var daværende forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der lækkede oplysningen.

Hvis Guldbrandsen har ret, er der tale om magtmanipulatorisk spin, der atter bringer Søren Gades rolle i fokus.

Det er selvfølgelig en central journalistisk opgave at undersøge en påstand om magtmisbrug, ikke mindst på så højt plan (hvad enten man så kan afsløre eller afvise dette), ligesom det er en journalistisk opgave at beskytte en kilde. Derfor dilemmaet - og derfor må man som journalist afveje de to scenarier mod hinanden, når de tørner sammen som her.

I mine øjne er valget enkelt: Hvis TV2's kilde er Jacob Winther, er det altafgørende at få dette afsløret - ellers er pressen som fjerde statsmagt en følgagtig papirtiger. Det er en helt forvrænget form for 'kildebeskyttelse' at dække over en kilde, der jo i givet fald alene har misbrugt pressen til politisk spin.

Hvis det er Jacob Winther, TV2 holder hånden over, holder Søren Espersens 'argument' for (og opfordring til), at bevismateriale destrueres, derfor ikke en meter - og derfor kan det aldrig bruges som dogme: »Som journalist har det altid været sådan, at man ikke udleverer kilder. Så må de hellere ødelægge deres bevis. Det er deres pligt som journalister at destruere beviserne, ellers har jeg svært ved at stole på kildebeskyttelsen fremadrettet.« (Politiken.dk, 8.2.2011).

Hvis det er Winther, og dette afsløres, sendes ikke noget faretruende signal til alle fremtidige 'kilder', der forventer pressens kildebeskyttelse - kun til magtmisbrugere, der misbruger pressen som deres forlængede arm.

Man er nødt til at afveje for og imod som journalist - der findes ingen facitliste her. Hvad er vigtigst: Afdækning (eller afvisning) af magtmanipulatorisk spin eller tilbageholdelse af udslagsgivende oplysninger? Pressen må nødvendigvis tage omstændighederne i betragtning, når rækkevidden af kildebeskyttelsen skal vurderes i en konkret sag?

Hvis kildebeskyttelsen skal give mening, må det først og fremmest være i forlængelse af pressens magtkritiske rolle, ikke i kontrast til den.

Forhåbentlig er denne sondring også udslagsgivende for TV2 i den aktuelle sag.

APROPOS

> Glem heller ikke denne sag: Something rotten

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 8.2.2011