DF-propaganda slået fejl: Vi frygter ikke islam
Af Rune Engelbreth Larsen 
Ifølge en ny undersøgelse fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser er kun 30 procent af de adspurgte danskere »enige« eller »meget enige« i, at islam er »en trussel«. Hos den unge generation er forholdet til islam præget af endnu mindre frygt.
Undersøgelsen er interessant af flere grunde, bl.a. fordi den viser, at 54 procent samtidig mener, at danskernes forhold generelt er dårligt eller meget dårligt til islam - kun 33 procent mener, at danskernes forhold er godt eller meget godt. 43 procent er enige eller meget enige i, at islam er den religion, der »behandles dårligst af danskere generelt« (41 procent er uenige eller meget uenige), og hele 78 procent er enige eller meget enige i, at islam er den »mest udskældte religion i Danmark«.
Det afspejler, at den anti-islamiske fløj fylder ekstremt meget i debatten, men det afspejler også, at det har en betydeligt mindre effekt på holdningsdannelsen over for islam i almindelighed, end udbredelsen af negativiteten over for islam kunne tyde på.
Det er med andre ord lykkedes at begrænse propagandaeffekten af ikke mindst Dansk Folkepartis aagenda ganske bemærkelsesværdigt de forløbne 10-15 år.
Eksempelvis er hele 87 procent ligeglade med, om deres nabo er muslim eller ej.
Det er ellers ikke den slags opfattelser, Pia Kjærsgaard & Co. har udbasuneret i de seneste år:
Husk f.eks., hvad Pia Kjærsgaard sagde i 1997: »Det er den enkelte dansker, som med ét opdager, hvad det vil sige at blive nabo til en somalisk muslim eller til en pakistansk ditto. Det er denne dansker, som med disse nye naboer pludselig får en helt ny 'tone' i opgangen - frem for den gamle kendte, som nok kunne virke mere tryg. Den afgørende sag er, at denne dansker aldrig er blevet spurgt, om det er hensigtsmæssigt, at man drastisk ændrer den danske befolknings sammensætning.« (Berlingske Tidende, 15.4.1997).
Husk f.eks., hvad Søren Krarup udtalte i 2002 om islam: »Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest. Islam er en ny totalitær pest over Europa.« (B.T., 23.3.2002).
Husk f.eks., hvad hans fætter Jesper Langballe sagde et par måneder senere: »Der er tale om at bekæmpe en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa.« (Fra Folketingets talerstol, 31.5.2002).
Husk f.eks., hvad Ulla Dahlerup sagde i 2003: »Masseindvandringen fra Mellemøsten, Asien og Afrika rev landets solidaritet i stumper og stykker som ved enorme lynnedslag eller tvangsbehandlinger med elektrochok. Familier gik i struben på hinanden, naboer talte ikke frit med naboer, indoktrinerede skolebørn angreb deres forældre, gamle venskaber brød sammen og blev til fjendskaber. Alle var utrygge ved alle.« (Dansk Folkepartis årsmøde, 15.-16.9.2003).
Husk f.eks., hvad Kristian Thulesen Dahl kom til at sige i 2008: »På mange stræk er vi antimuslimer.« (Ritzau, 14.5.2008).
Husk f.eks., at Pia Kjærsgaard i 2010 havde »sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen« (Information, 20.1.2010).
Dansk Folkeparti har tordnet imod islam og kaldt den for »pest«, en »terrororganisation«, »ondskabens ideologi« osv. osv., og har gjort en stadig mere udtalt dyd ud af ikke at skelne mellem islam og islamisme.
Men flertallet er udmærket klar over, at der er en afgrundsdyb forskel på yderligtgående islamister og det store flertal af muslimer. Det er let at skelne.
Propagandaen har som nævnt ganske vist betydet, at et markant flertal på 78 procent er enige i, at islam er den mest udskældte religion, men kun 30 procent er altså faldet for trusselsbilledet, og næsten ingen har bekymringer for at skulle have en muslim som nabo.
I hele dette 15-år lange korstog er til gengæld udlændingeloven blevet strammet til en af Vestens absolut værste og mest diskriminerende. Det er med andre ord ikke lykkedes Dansk Folkeparti at sprede partiets foragt for islam til et flertal af befolkningen, men under processen har man stadfæstet diskrimination og marginalisering i så voldsom grad, at grundfæstede vestlige principper om ligebehandling og lighed for loven er undermineret.
Men at holdningen til islam er så lidt påvirket af hysteriet, fortæller, at partiets idelogiske/teologiske bredside har fået svært ved at finde fodfæste. Det kan der bygges videre på, også når det drejer sig om et samfund, der på længere sigt bør tilstræbe retlig og politisk ligebehandling.
Jeg er derfor enig med professor Jørgen Bæk Simonsen, der udtaler: »Det er efter min bedste vurdering et positivt træk, for det er kun med en nuancering, at vi i det offentlige rum kan tilvejebringe en ramme uden generaliseringer. Det gælder også Integrationsministeriet, hvor et nyt hold medarbejdere, som er født ind i et flerkulturelt samfund, i langt højere grad har viden om, hvad det betyder og kræver.« (Kristeligt Dagblad, 3.1.2011).
APROPOS: Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda
> Citater af Pia Kjærsgaard
> Citater af Søren Krarup
> Citater af Mogens Camre
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.1.2011
