"Vi er jaget vildt," hed det sensationalistisk blandt Ekstra Bladets forsider dagen efter bombeangrebet på den danske ambassade i Islamabad. Det er den type grænseløse overdrivelser, der kun skaber unødig frygt og derved dybest set går terroristernes ærinde ved at blæse deres indflydelse ud af proportioner.
Samme overreaktion som i Ekstra Bladet kommer til udtryk i følgende bemærkning fra Berlingske Tidendes udlandsredaktør, Kristian Mouritzen, ifølge hvem danskerne nu lever "i en form for belejringstilstand med terror uden for døren".
Javel? Vi kan altså knap nok krydse grænsen, før vi render ind i belejringstropper, der er bevæbnet til tænderne, og lykkes det os endelig at komme udenlands ved at snige os gennem den pansrede belejring, sætter jagten ind på bedste Hollywood-manér? Det er med andre ord et sandt lykketræf, om der overhovedet kan opdrives én eneste dansker, som er kommet helskindet hjem fra en udlandsferie.
Panik-fiktioner som Ekstra Bladets og Mouritzens minder uvilkårligt om en passage i et digt af Inger Christensen:
Jeg har altid troet at virkeligheden
var noget man blev
når man blev voksen.
På torvet står Fata Morgana
med træt mine og råber:
morgenaviser - morgenaviser.
Fra digtet 'Mani'
Inger Christensen: 'Lys', 1962
Også Villy Søvndal er blevet en 'rigtig' politiker med ansigtet lagt i de 'rigtige' alvorlige folder i denne uhyre anspændte tid, så han sætter sin forgænger i SF's formandsstol på plads, fordi Holger K. Nielsen vovede at kritisere regeringens udenrigspolitiske kurs på et tidspunkt, hvor man åbenbart tavst skal stille sig skulder ved skulder med statsministeren.
Margrethe Vestager fik ligeledes voldsomt på puklen for sin manglende 'timing', da hun kritiserede dansk udenrigspolitik for få dage siden (som om Danmark var midt under et nukleart tæppebombardement, hvor det værste man kan gøre er at sige noget negativt om den pressede regering, der arbejder i en hemmelig bunker). Til gengæld må medier gerne piske et surrealistisk trusselscenario i vejret, der i modsætning til Vestager spreder unødvendig frygt.
Den slags er åbenbart meget mere "ansvarligt" og udtryk for "god timing" end at kritisere regeringens udenrigspolitik efter et angreb på en institution, der netop repræsenterer Danmark og dansk udenrigspolitik?
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5.6.2008