Ved at forlade Ny Alliance beviste Gitte Seeberg, at hun er en politiker med integritet og mod, der rækker ud over de aktuelle korridor-forhandlinger og Ny Alliances politiske ophørsudsalg.
Khader beklager hendes afgang, men forsvarer partiets kursændring med ordene: "Vi har taget stilling til en ny strategi, og det er der fuld opbakning til. Vi føler, at vi gør det rigtige. Man vil kunne se resultaterne af det meget snart."
Det er naturligvis et løfte, der vil noget - men i betragtning af, at Pia Kjærsgaard stort set egenhændigt bestemmer, hvor meget Ny Alliance får af indflydelse, er det svært at forestille sig, at nogen kan tage det alvorligt. Ny Alliance har ikke blot skiftet strategi - de blev dannet for at begrænse Kjærsgaards indflydelse til et absolut minimum, nu forsøger de at komme med i et forlig med selv samme Kjærsgaard på lige akkurat dét område, der var blandt Khader & Co.'s absolutte mærkesager i skarpest tænkelige kontrast til Dansk Folkeparti.
End ikke Pia Christmas-Møllers uhyre beskedne forslag til en mikroskopisk forbedring af regeringens asyl-forslag, som er langt mindre radikalt end Ny Alliances egen politik, turde Khader & Co. stemme for - de ville hellere ind og drøfte kommaer med Kjærsgaard, til trods for at Dansk Folkepartis fornemste opgave af helt åbenlyse grunde er at bidrage mest muligt til Ny Alliances dødskramper.
Gitte Seeberg gjorde det eneste fornuftige. Hun var ikke den første, der tog konsekvensen af partiets udslettelse af sin egen eksistensberettigelse - og hun bliver næppe heller den sidste.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 29.1.2008