Bagatelliseringen af oplagte terror-motiver

Af Rune Engelbreth Larsen

Selv om ingen er dømt for noget, har mange travlt med at konstatere, at PET har optrevlet en al Qaeda-terrorcelle in spe i København.

Den gamle Karen Jespersen-væbner, Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen forbigår i en bisætning, at de er uskyldige, indtil andet er bevist, og ræser så ellers derud af med sin dom på hans Politiken-blog: »Hvad er det lige som får folk mellem 19 og 29 år, som bor i Danmark og som formentlig er kommet her til landet som udvandrere/familiesammenførte (generation 1,2 eller 3) eller flygtninge, og som vi har givet ophold og velfærd og endog statsborgerskab, til at sysle med sådanne planer? Hvad foregår der oveni hovedet på de mennesker?« (5.9.2007).

Dansk Folkeparti er endnu mere fremme i skoene og vil have yderligere terrorlovgivning, men i modsætning til diverse populister, har Birte Rønn Hornbech til gengæld tilstrækkelig nøgternhed til at afvise: »Jeg forstår simpelthen ikke logikken i, at reglerne skal strammes, når der pågribes nogen. Det her viser tværtimod, at politiet har gode muligheder for at arbejde inden for den eksisterende lovgivning (…) Vi har i forvejen en terrorlovgivning, som efter min smag i alt for høj grad er et indgreb i almindelige borgeres frihed. Enhver stramning fra nu af vil i højere og højere grad ramme den lovlydige del af befolkningen - og mistænkeliggøre den lovlydige befolkning. Det er kun at gå terroristernes ærinde at blive ved med at kræve stramninger.« (Politiken.dk, 5.9.2007).

Her skal vi lade skyldsspørgsmålet ligge, men konstatere, at hvis de foreløbige gisninger holder stik, har Danmark mødt en terrortrussel af en ny karakter.

Det ændrer ikke ved, at terrorrisikoen fortsat er og bliver forsvindende minimal for den enkelte dansker, men det er selvsagt gravalvorligt, hvis nogen kan føle sig drevet til en væbnet radikalisering og brutalisering af den karakter i Danmark.

Islamisme-forskeren Tina Magaard fra Aarhus Universitet lancerede i Deadline (4.9.2007) så den ‘ekspert’-vurdering af motiverne, at de anholdte betragter terror som et af midlerne til at indføre Sharialovgivning og islamisere Danmark og Europa.

Jeg skal ikke afvise, at der findes yderligtgående muslimer med så ubegavet en tankegang, at de rent faktisk forestiller sig, at f.eks. en bombe på Københavns Hovedbanegård i dag vil bringe et islamisk kalifat nærmere i Danmark - men det er oprigtig talt temmelig usandsynligt og vidner om en ukvalificeret kortslutning hos Magaard, at hun fortier en række evidente og langt mere aktuelle motivationsfaktorer.

Magaards vurdering er således udtryk for den tilbagevendende bagatellisering af det faktum, at Danmarks militære engagement i Irak og Afghanistan såvel som karikaturkrisen og det almene muslim-fjendtlige klima i Danmark selvsagt også optimerer risikoen for terroraktioner.

Endnu mere betænkeligt er det, at også den nye PET-chef åbenbart negligerede samme kendsgerning på pressemødet i går (4.9.), hvor han fastslog, at der ikke var fundet tegn på nogen forbindelse til karikaturkrisen eller Danmarks militæraktioner i muslimske lande. Jeg ved ikke, om man forestiller sig, at dette ville kræve fundet af et kladdehæfte påskrevet »Vore motivationsfaktorer: Irak, Afghanistan, karikaturkrise …« - men skyklapperne er i hvert fald tætsluttende, hvis sammenhængen forbigås.

Betydeligt mere kompetent er den amerikanske terrorekspert Lorenzo Vidino, der helt basalt konstaterer: »Jeg vil ikke placere Danmark øverst på al-Qaedas prioriteringsliste, men I har dog kommet jer selv på verdenskortet med tegningesagen og involveringen i Irak og Afghanistan.« (Politiken, 5.9.2007).

Jyllands-Posten opsummerer den internationale vurdering af potentielle terrorårsager, der er helt på linje hermed:

Udenlandske aviser giver særligt tre forklaringer på, hvorfor Danmark er mål for terrorangreb.

Danmarks militære tilstedeværelse i Irak og Afghanistan, Muhammed-tegningerne og timingen i forhold til den kommende seksårsdag for terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

New York Times skriver: »Danmark har været mål for muslimsk vrede siden 2005, da Jyllands-Posten provokerede ved at udgive tegninger af profeten Muhammed. Det førte til voldelige demonstrationer i mange lande og til, at mindst 50 mennesker døde.«

(JP.dk, 5.9.2007)

Utroligt, at andre i ramme alvor kan overse, at når Danmark engagerer sig i en folkeretsstridende krig i Irak, hvor vore allieredes drab på vilkårlige civile irakere er »almindelige« ifølge amerikanske veteraner i The Nation, juli 2007, hvor torturskandaler har floreret, og hvor krigsiscenesættelsen var baseret på løgn og latin af værste skuffe - så har det selvfølgelig også en betydning for radikaliseringen af danske muslimer.

At erkende, at karikaturkrisen og militæraktionerne i Irak og Afghanistan naturligvis forøger terrorrisikoen, betyder imidlertid ingenlunde, at man dermed »undskylder« potentielle terrorister - blot at man er nødt til at medtage den slags overvejelser, når man kaster Danmark ud i krigseventyr, og når man efterfølgende analyserer følgerne.

Det er så et helt legitimt standpunkt, at en øget terrorrisiko er »prisen værd« for f.eks. at gå i krig i Irak. At der så også var mange andre grunde til at sige fra over for USA’s krigsplaner end den øgede terrorrisiko, er en anden sag i denne forbindelse, men det er naturligvis fortsat et helt legitimt standpunkt at forsvare krigen i fuld erkendelse af terrorrisikoen - derimod at negligere eller ligefrem fortie, at der ER en afgørende sammenhæng mellem Danmarks militære kurs i Irak og Afghanistan og potentielle terrorplaner, er virkelighedsfornægtelse.

Det samme gælder, når man vender det blinde øje til den generelle dæmonisering af muslimer i Danmark. Selvfølgelig fører det ikke uden videre til »terror« (og undskylder det slet ikke), at muslimer en bloc stemples som suspekte og dehumaniseres i den grad, som tilfældet er herhjemme - men lige så selvfølgeligt er det, at også det er én af flere faktorer, som forøger terrorrisikoen.

Heller ikke den tidligere chef for PET, Lars Findsen er gået af vejen for at understrege, at den skarpe indvandrerdebat rent faktisk kan gøre en terrorhandling på dansk jord til en selvopfyldende profeti:

»Det er væsentligt, at man fra alle aktørers side, herunder pressen, er opmærksom på den måde, hvorpå man fremstiller tingene, så man ikke kommer til at dæmonisere visse befolkningsgrupper. Det kan have en negativ effekt og indirekte medvirke til at drive en udvikling i retning af større radikalisering og i sidste ende måske militante virkemidler.« (Politiken, 4.11.2007).

Det er ifølge forsvarsadvokat Bjørn Elmquist samtidig også »påfaldende« og problematisk, at PET netop rykkede ind blot et døgn før Østre Landsret tager hul på sagen om fire mænd fra Odense, der er anklaget for terrorvirksomhed: »Jeg tror, det bliver meget svært for nævningene, for de vil alle have hørt om den nye sag. Jeg håber, de kan filtrere det fra og ikke lade sig påvirke af det i vurderingen af beviserne, der skal fremlægges under domsforhandlingen.« (Politiken.dk, 5.9.2007).

PET mener imidlertid, at sikkerhedsrisikoen nødvendiggjorde, at man rykkede ind netop nu. Det bakkes op af den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, som plejer at være god for en nøgtern vurdering.

Det korte af det lange er, at selvfølgelig er der ideologier og anskuelser, der lettere udarter sig konfrontatorisk end andre - militant islam er selvfølgelig en af dem - men også at vi må se i øjnene, at tryk avler modtryk. Som allerede understreget, er det ingen undskyldning for terror, men det er en del af forklaringen, og derfor er bestræbelserne på at minimere terrorrisikoen også nødt til at inddrage disse aspekter i diskussionen.

Det nytter ikke noget at koge hele årsagspaletten ned til islam - det er blot at mistænkeliggøre det altovervejende flertal af alle muslimer - og bekræfte yderligtgående militante kræfters konfrontatoriske propaganda, der så atter fører til yderligere radikalisering.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5. september, 2007

APROPOS:

> PET-chef nuancerer terror-udmeldinger