13 humanister | FÆLLESERKLÆRING

Den danske statsminister må gå af

13 humanister med forskellig politisk, religiøs og areligiøs baggrund mener, at Anders Fogh Rasmussen må gå af som konsekvens af hans vildledning af den danske befolkning og håndtering af krisen i kølvandet på Muhammed-karikaturerne.

Af Egon Clausen, Bjørn Elmquist, Carsten Fenger-Grøn, Malene Grøndahl, Herluf Hansen, Jacob Holdt, Claes Hvidbak, Rune Engelbreth Larsen, Flemming Chr. Nielsen, Jytte Rex, Peter Johannes Schjødt, Curt Sørensen, Christian Braad Thomsen.

"Den danske tradition er, at man indkalder til et møde, hvor man sidder og snakker stille og fredeligt med hinanden. Nogle gange er man fløjtende uenige, også når mødet er slut, og nogle gange når man en forståelse for hinandens bevæggrunde. Det er den danske model. Det kalder vi samtaledemokratiet."

Sådan forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen den 30. oktober 2005 "den danske model" i et interview i Jyllands-Posten. Otte dage efter at han nægtede at mødes til en samtale med 11 muslimske ambassadører. I sine udfald mod enhver regeringskritisk brug af ytringsfriheden er han nu også i fuld gang med at ekskludere kritiske ex-ambassadører, forfattere, journalister, præster og erhvervsledere fra samtaledemokratiet.

De seneste uger er det desuden blevet stadig mere klart, at Anders Fogh Rasmussen har vildledt den danske befolkning adskillige gange de forløbne 4-5 månder.

Han har i kontrast til dokumenterbare kendsgerninger vildledt om de 11 ambassadørers forehavende ved at påstå, at de krævede "retslige skridt" mod Jyllands-Posten, til trods for deres gentagne præciseringer af det modsatte, og han har i månedsvis ignoreret deres udtrykkelige advarsel om krisens eskalering. I måneder har han desuden undladt at forelægge afgørende information for Udenrigspolitisk Nævn.

I månedsvis efter offentliggørelse af Muhammed-karikaturerne er det løbende blevet gentaget og understreget over for statsministeren, at man ønskede regeringens moralske tilkendegivelse i sagen, ikke en indskrænkning af ytrings- eller pressefriheden, og i månedsvis har statsministeren påstået det modsatte over for Folketinget, pressen og offentligheden i øvrigt.

Dette har ikke alene medvirket til at lægge ambassadørerne og muslimer i almindelighed for had i brede dele af den danske befolkning, men det har også intensiveret og eskaleret krisen uge for uge siden midten af oktober.

Her er kernen, her er udspringet for konflikten, og her ligger ansvaret for krisen, som er mange gange værre end Jyllands-Postens oprindelige provokation. At yderligtgående islamister har misbrugt den gave, de her har fået i hænderne i form af de 12 Muhammed-karikaturer, til vold, hærværk og dødstrusler, har vi ikke den ringeste sympati for. Voldelige demonstrationer har erobret megen medieopmærksomhed, men deltagerne udgør kun et minimalt mindretal i den islamiske verden, som vi ikke har indflydelse på. Vi føler os imidlertid forpligtet til at rejse kritik af vores egen statsministers magfuldkommenhed og vildledning af befolkningen, eftersom vi nu engang bor i Danmark.

Statsministeren ignorerede, at muslimernes bekymring over udviklingen i det danske samfund var og er reel. De påpegede med rette en igangværende "smædekampagne" mod islam og en "meget diskriminerende tendens" i Danmark.

Vi støtter afgjort ytringsfriheden under ansvar og retten til at kritisere både religioner og ideologier - såvel som retten til at kritisere statsministres subjektive begrænsninger af ytringsfriheden. Men vi finder ikke, at ytringsfriheden i Danmark er den mindste smule truet, fordi politikere eller medier afstår fra at dæmonisere medborgere og mindretal.

Vi repræsenterer ikke andre end os selv. Vi er blot [*] humanister med og uden forskellige religiøse ståsteder og med forskellige politiske udgangspunkter, der føler det bydende nødvendigt at påtale håndteringen af det, som måske er ved at udvikle sig til Anders Fogh Rasmussens "tamilsag".

Vi mener derfor, at den eneste logiske konsekvens af statsministerens vildledning af offentligheden er, at han går af. Så bliver luften renset, og dernæst kan forsoningen gå i gang. Det danske samfund har mere end nogen sinde brug for at inkludere alle i "samtaledemokratiet" - både dem vi er enige med, og dem, vi er uenige med.

Derfor foreslår vi, at en ny statsminister løfter opgaven at danne en midlertidig regering henover midten i dansk politik, sender et yderligere internationalt signal om forsoning ved at iværksætte en uvildig kommissionsundersøgelse af hele forløbet og entydigt vælger Dansk Folkeparti fra.

Offentliggjort den 10.3.2006

OM UNDERSKRIVERNE:

Egon Clausen, forfatter og tidl. programredaktør ved DR

Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat, tidl. MF for Venstre og Radikale Venstre

Carsten Fenger-Grøn, forlagssouschef og forfatter

Malene Grøndahl, journalist og forfatter

Herluf Hansen, tidl. ambassadør i Tunesien og Algeriet

Jacob Holdt, foredragsholder og forfatter

Claes Hvidbak, forlagsdirektør

Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter

Flemming Chr. Nielsen, oversætter og forfatter

Jytte Rex, maler og filminstruktør

Peter Johannes Schjødt, filosof og tidl. leder af DRs Radiodokumentargruppe

Curt Sørensen, professor emeritus i Statskundskab ved Aarhus Universitet

Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter