Søren Krarups 'modstandsbevægelse'
Af Rune Engelbreth Larsen 
Søren Krarup bryder sig ikke om parallellerne mellem dem, der reddede jøderne under besættelsestiden, og så de danskere, der i dag bryder dagens lov for at hjælpe afviste flygtninge, der står til udvisning til tortur og forfølgelse.
I sin kronik (JP 26/10) anfægter han derfor enhver sammenligning mellem vor tid og besættelsestiden for at være udtryk for en »patos«, der er »hul og falsk«. For Krarup »ved ikke af, at Danmark i dag er besat af en fremmed magt, der med trussel om udryddelse forfølger danske borgere. Jeg mener, at de danske myndigheder er legale og handler i overensstemmelse med dansk lov og ret.«
Aha. Har Krarup så skiftet mening? Han, der har sammenlignet både Den Danske Forening og Dansk Folkeparti med modstandsbevægelsen under besættelsestiden og f.eks. i 1988 skrev: »Jeg har hele tiden sammenlignet oprøret mod indvandrerpolitikken og Dansk Flygtningehjælp med modstandsbevægelsen under besættelsen ...« (Danskeren 2/1988).
10 år senere skrev han, at det »undertrykte og kujonerede« danske folks »folkelige eksistenskamp« kun minder »alt for meget om sønderjydernes under fremmedherredømmet« (Ekstra Bladet, 2/4 1998). I 2000 hed det: »Jeg betragter Dansk Folkeparti som en modstandsbevægelse, hvor jeg kan aftjene min nationale værnepligt mod det landsforræderi, som vi ser fra folketingspolitikerne.« (Jydske Vestkysten, 5/2 2006). Hvis Krarups nuværende standpunkt står til troende, må han altså mene, at eftersom der slet ikke er nogen »fremmed magt«, som har »besat« vores land, så har hans egen retorik blot været en »hul og falsk« patos. Så fik vi da det på plads.
Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Posten, 30.10.2006 (bragt under overskriften: »Har Krarup skiftet mening?«)
