Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Camres propaganda om menneskerettighederne

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På et pressemøde fastslår Mogens Camre, at menneskerettighederne er hans bedste venner, og at alle indvandrere i Europa skal underskrive dem. Det er et propagandistisk slag i luften - dér, hvor menneskerettighederne gælder, er alle i forvejen forpligtet på dem. Men hvis nogen endelig burde afkræves en garanti for at stå ved menneskerettighederne, er det Camre selv.

Intet andet parti har i den grad harceleret mod menneskerettighederne og konventionerne som Dansk Folkeparti, ikke kun de menneskerettigheder, som skal sikre trængte befolkningsmindretal mod at blive udsat for den dæmoniserende propaganda, som Camre & Co. er så glade for, men også menneskerettigheder i al almindelighed.

For blot to år siden skrev Camre: »Vi må opsige FN's flygtningekonvention, vi må blokere EU's charter om borgernes rettigheder, som er vendt imod europæerne, vi må ændre udlændingeloven, og vi må om fornødent ændre både grundloven og straffeloven, så det bliver muligt at forsvare demokratiet og sende politisk-religiøse oprørere, kriminelle og snyltere ud af landet. Det er sidste udkald.« (Horsens Folkeblad, 18.5.2004).

Alligevel hævder han: »Jeg har altid støttet menneskerettigheder« (Nyhedsavisen, 20.10.), hvilket af gode grunde får Nyhedsavisens Lars Igum Rasmussen til forbløffet at spørge ham: »Siden hvornår er du blevet glødende tilhænger af menneskerettigheder?«

Camre prøver så at tørre den indirekte afsløring af på Krarup og Langballe og siger, at journalisten må hentyde »til vores to præster« og hævder, at fætrene »er varme tilhængere af frihedsrettighederne, men imod den luftige måde, de tolkes på«.

Ja, godaw mand økseskaft ...

Sandheden er, at Krarups bizarre teologi tværtimod gør menneskerettighederne til »nutidens grundløgn, vor tids afgudsdyrkelse«, som han ligefrem kalder diabolske: »Menneskerettighederne er virkelig vor tids fordærvsmagt, djævelen i skikkelse af en humanitær lysengel, forfalskningen og sammenblandingen af Gud og menneske, himmel og jord.« (Tidehverv, 2000, 74. årg.).

Få rabiate imamer kunne vist have udtrykt sig mere absurd end Krarup her. Truslen mod menneskerettighederne i Danmark kommer ikke fra et trængt, muslimsk befolkningsmindretal, der selvsagt skal overholde loven, men fra kyniske demagoger i Dansk Folkeparti, der ikke vil tøve et sekund med at udhule dem for at fremme deres egen nationalistiske dagsorden.

Rune Engelbreth Larsen
Nyhedsavisen, 23.10.2006