I Weekendavisens anmeldelse af min bog, Louise Frevert-sagen - dokumentation af Dansk Folkepartis dobbeltspil (25.11.), karakteriserer Arne Hardis indledningsvist undertegnede indstilling således: "... alle modstandere af fri indvandring er Søren Krarup-elever, Karen Jespersen er i pagt med det yderste højre, Bertel Haarder håner muslimer".
De to sidste skudsmål er trukket for hårdt op i forhold til at skulle gengive mine synspunkter, men ellers står jeg gerne ved dem. Det er derimod ukorrekt, at jeg skulle gøre "alle modstandere af fri indvandring" til "Søren Krarup-elever". Jeg selv er modstander af den stramme asyllovgivning, men er ingen fortaler for "fri indvandring" af den grund, og derfor ville jeg naturligvis heller aldrig kalde andre, der ikke går ind for fri indvandring, for elever af Dansk Folkepartis chef-teolog.
Ellers skal jeg ikke anfægte andet i Hardis' generelt positive og informative anmeldelse, bortset fra en lille fejl, som han nu deler med hele den øvrige presse, og som alene skyldes Dansk Folkepartis behændige udlægning af resultatet af kommunalvalget. Hardis omtaler her "den beskedne fremgang" til partiet, som Pia Kjærsgaard da også har haft travlt med at fastholde.
Kigger man nærmere på tallene, er sandheden imidlertid den, at væsentligt flere kunne stemme på Dansk Folkeparti til kommunalvalget i 2005 end i 2001 (hvor partiet stillede op i færre kommuner), hvorfor Kjærsgaards lokale politikere i virkeligheden fik en mindre andel stemmerne i 2005, nemlig 5,9% mod 6,1% i 2001. Dermed var kommunalvalget i år reelt det første, landspolitiske valgnederlag i Dansk Folkepartis historie. Det rimer da også endnu bedre med Arne Hardis' og Hans Mortensens præcise analyse af kommunalvalget i Weekendavisen den 18.11., hvis overskrift netop sigtede til Dansk Folkeparti med ordene: "Nu pibler det den anden vej".
Weekendavisen, 2.12.2005