DF's glashus og JP's Muhammed-tegninger
Af Rune Engelbreth Larsen 
Nu, hvor Dansk Folkeparti har kastet med retoriske kampesten fra deres glashus i ti år, er de endnu mere slemt forargede over, at der ryger nogle sten den anden vej. Men de er også slemt forargede over, at muslimer er forargede over, at Jyllands-Posten afbilder Muhammed stærkt dæmoniseret - de har nemlig glemt dengang, de selv udtrykte deres forurettelse, da karikaturtegnere afbildede deres egen profet, Pia Kjærgaard stærkt dæmoniseret.
Partiets medlemsblad, Dansk Folkeblad bragte i 2000 en begejstret anmeldelse af bogen Ondskabens ikon fra 1999, hvor en gammel kending fra Den Danske Forening, Geoffrey Cain opremser, hvor grueligt meget Kjærsgaard har måttet stå model til fra danske bladtegneres side.
I flere relaterede debatindlæg skrev han bl.a.: "Nogle måneder siden så vi Pia Kjærsgaard i B.T. karikeret som en rotte af tegneren Mette Drejer (23.2.97). 26.10 bragte Jyllands-Posten en tegning af Pia Kjærsgaard som heks, og 29.10 blev hun sammesteds portrætteret som en orm. I Ekstra Bladet 14.10 blev hun karikaturtegnet som en fortidsøgle med lange kløer parat til at kaste sig over en uskyldig arbejder ..." (Politiken, 4.1.1998).
Dansk Folkeparti og Geoffrey Cain, der selv har skrevet i partiets medlemsblad, er utrolig forarget - og det kan man godt forstå, når man ser nogle af karikaturtegningerne. Selv om der er vide rammer for bladtegnere, kan det vitterlig blive perfidt.
Men lige så forhippede, Dansk Folkeparti i dag er på at gøre Jyllands-Postens provo-nummer med en række dæmoniserede fremstillinger af Muhammed til et meget vigtigt udtryk for vores frihedsværdier kontra de "middelalderlige" muslimer - lige så forurettede var det selv samme parti, da tegnere rettede grovfilen mod Pia Kjærsgaard. Og ligesom ekstremister og simple idioter i dag truer avisen pga. tegningerne, er kritikere af Dansk Folkeparti blevet truet af ekstremister og simple idioter i talrige tilfælde.
Realiteten er naturligvis, at hverken dæmoniseringen af Pia Kjærsgaard eller dæmoniseringen af Muhammed er udtryk for noget som helst ædelt slag for ytringsfriheden, men for hver sin politiske dagsorden. Naturligvis kan man skrive og tegne, hvad man vil inden for de rammer, som loven nu engang fastlægger, men det havde klædt Dansk Folkeparti at huske, hvor forargede de var, da det var Kjærsgaard, som var offeret.
Imidlertid er ytringsfriheden i dag desværre blevet gidsel for professionelle propagandister, der insisterer på at se barnlig tilsværtning på det latrinære skolegårdsniveau som store slag for det fri ord. Eller den venstreorienterede forfatter Kåre Bluitgen, som blev verdensberømt på Danmarks højrefløj, da han i ramme alvor skrev i sin bog, Til gavn for de sorte, at vi ser gennem fingrene med indvandrere, som "skærer kønsorganerne af deres børn". Skinbarligt sludder og vrøvl, men siden har han ikke desto mindre været mere til gavn for de sorte - hvis vi skal blive i hans egen, stereotype retorik - end nogen anden islam-paranoiker i dette land.
Det er flot klaret. Det er flot, at det altid er "de andre", som skal tilsvines og bevise deres "demokratiske sindelag".
Og det er flot klaret, at en dansk forfatter kan blive taget alvorligt af én eneste avisredaktør efter at være kommet med så lavt et forslag som at opfordre til at "stænke Koranen med menstruationsblod". Men det er, hvad Bluitgen gjorde i sin bog.
Hvem bliver mon det næste, hæderkronede koryfæ? Er der en, som tør sige "pik" og "kusse" i en kirke - eller endnu bedre - i en moské? Hvem er den kommende frihedshero, der ofrer sig og smører Koranen ind i menstruationsblod?
Det er ikke godt at vide, men det pæneste, man kan sige om den slags, er, at denne tendens i bedste fald er udtryk for en "pubertetsagtig demonstration", som Uffe Ellemann Jensen kaldte Jyllands-Postens Muhammed-provokation i den forgangne uge - og i værste fald som i Bluitgens tilfælde slet og ret infantilt idioti.
Og afslørende er det naturligvis, at den samme Bluitgen atter blev kanoniseret af Danmarks tredjestørste parti i den foregående uge, hvor det er Tidehvervs Jesper Langballe, som klapper sin lille ven på skulderen.
Hvem sagde, "til gavn for de sorte"?
P1, Dagens Spids, 2.11.2005
LÆS OGSÅ: JP-tegninger, boykot og undskyldninger
