Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Regionsrådene er for teknokratiske

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Som deltager i kandidatkonferencen i Tinghallen den 5.9., der orienterede om det kommende regionsråd i Midtjylland, var det beskæmmende at få bekræftet i detalje, hvordan regeringens struktur lægger op til ufleksible og bureaukratiske råd, som er stort set uden politisk indflydelse.

Oplægsholderne var kompetente, men kunne naturligvis ikke ændre på dette faktum. Vi kan desværre se frem til et teknokratisk regionsråd, der mere ligner en bestyrelse i erhvervslivet end en politisk forsamling. Forskellen er imidlertid afgørende - eller burde være det.

Et samfund skal ikke styres som en virksomhed, der primært bekymrer sig om økonomien, men derimod netop som et samfund, der primært bekymrer sig om menneskers rettigheder og trivsel. Det er indlysende, at økonomien også er væsentlig for et regionsråd, men de komplet usmidige og stramme økonomiske barrierer, som bliver gældende, levner alt for lidt rum til politisk prioritering - og udelukker helt en prioritering på tværs af politiske hovedområder.

Så meget desto vigtigere er det for Minoritetspartiet at forsøge at påvirke udviklingen inden for regionsrådets snævre rammer i humanistisk retning og modvirke regeringens hensigter. Det bliver også her altafgørende at sikre, at hverken naturen eller de trængte og marginaliserede borgere inden for sundhedssystemet og socialsystemet bliver taberne.

Viborg Stifts Folkeblad, 9.9.2005