Politi og presse iscenesætter ny rockerkrig
Af Rune Engelbreth Larsen 
Med indflydelsesrige medier som velvillige medløbere er kredse inden for politiet tilsyneladende i fuld gang med at iscenesætte den næste rockerkrig.
Trods en række spektakulære hukommelsestab i Dan Lynge-sagen tyder en del på, at ledende politifolk direkte og indirekte medvirkede til at intensivere det væbnede opgør mellem Bandidos og Hells Angels i 1990erne. Dengang fik ordensmagten ekstra bevillinger og ekstra beføjelser i hidtil uhørt omfang, og nu er bl.a. chefkriminalinspektør Per Larsen og justitsminister Lene Espersen så i fuld gang med en ny offensiv.
I dag hedder det sig, at Hells Angels og Bandidos atter er på kanten af krig, godt nok ikke mod hinanden, men til gengæld mod kriminelle indvandrerbander. B.T. har åbnet ballet med historier om, hvorledes »flere byer hærges af Black Cobra«, og hævder, at »200 indvandrere slås med Bandidos og Hells Angels om narkomarkedet«. Avisen har givet den hele armen i håb om at fremprovokere et dramatisk opgør og understregede således allerede i forrige måned, at Hells Angels »ikke tør« (sic!) tage en konfrontation. Det er en facon, der passer politiet glimrende, som ved samme lejlighed istemmer, at rockerne skam er »bange for indvandrerne«. Journalisten studser imidlertid ikke et sekund over det åbenlyst absurde i sådanne udmeldinger fra efterforskningsleder Troels Ørting.
For nylig »interviewede« TV2 så en behændigt udvalgt idiot, der angiveligt skulle være fra en indvandrerbande, iførte ham et rigtigt »bandit-tørklæde« og lod ham fægte med et jagtgevær, hvorefter han i pubertær kådhed over at være i fjernsynet velvilligt lancerede den ene provokation efter den anden. Hensigten er selvfølgelig at tirre kriminelle kredse ved at hævde, at indvandrerbander »overtager« hele Sjælland, og udfordrende spørge, hvad rockerne vil gøre ved dét?!
Hvad er vel de journalistiske bevæggrunde for sådanne indslag? Fuldkommen ukritisk og ensidig leflen for en populistisk dagsorden – eller bare almindelig stupiditet? Vel er det de pågældendes eget ansvar i de kriminelle miljøer, hvis de er dumme nok til at lade sig provokere og bekrige hinanden – men det kan vel aldrig nogen sinde være politiets opgave ligefrem at spille på disse mekanismer og åbenlyst iscenesætte en konfrontation? Imidlertid er det dét, der sker – igen. Og pressen affinder sig artigt med rollen som mikrofonholdere og kunne ikke drømme om at stille spørgsmålstegn ved magthavernes og myndighedernes motiver og metoder.
Dan Lynge-skandalen burde være en klar påpegning af, hvilke ledende politifolk pressen bør gå ekstra kritisk på klingen, men i stedet oppisker politiet, politikerne og pressen i uskøn samdrægtighed en stemning af terrortrusler og mafiakriminalitet i urealistiske dimensioner, så »nul tolerance« og rettighedskrænkelser glider ubesværet og uanfægtet ned hos Hr. og Fru Danmark.
Naturligvis skal organiseret kriminalitet både overvåges, retsforfølges og straffes, men behøver TV2, B.T. og andre medier lade det ske på bekostning af en magt(!)kritisk presse?
Politiken, 25.7.2005
