Når man ikke kan argumentere
Af Rune Engelbreth Larsen 
Kenneth Kristensens reaktion (15. dec.) på kronikken af undertegnede den 9. dec., der bl.a. påpeger Dansk Folkepartis propagandistiske rolle i indvandrerdebatten, består i en række løgne om Minoritetspartiet.
Kristensen hævder, at Abdul Wahid Pedersen, som er folketingskandidat for Minoritetspartiet, skulle have udtalt sig til fordel for stening som straffemetode, og at han skulle have forsvaret omskæring af somaliske pigebørn. Begge dele er usandt. Abdul Wahid Pedersen finder intet positivt i stening og har taget afstand fra de konkrete eksempler herpå - de islamiske krav til en sådan dom umuliggør netop dens praktiske implementering. Det er ikke en pointe, som interesserer de fleste journalister, men det ændrer ikke ved standpunktet.
Information blev i februar 2003 af Pressenævnet dømt til at bringe en berigtigelse, da avisen ukorrekt påstod, at Abdul Wahid Pedersen ikke ville tage afstand fra pigeomskæringer. Kristensen gentager løgnen.
Endelig er det usandt, at der skulle have siddet et medlem af Pædofilforeningen i Minoritetspartiets hovedbestyrelse. Den person, som Kristensen sigter til, har aldrig selv været pædofil og var trådt ud af Pædofilforeningen for mere end ti år siden, da han sad i partiets hovedbestyrelse i perioden 2001-2003.
Det er sigende, at Dansk Folkepartis eneste modsvar på en kronik, der påpeger Dansk Folkepartis propaganda, er at ty til løgn med spredehagl. Tænk, om Kristensen havde format til at formulere noget så vanskeligt som et - argument.
Information, 18.12.2004
