Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nyrups og Haarders Information

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er beskæmmende at læse Informations leder den 16.7., der reklamerer for Nyrups kyniske socialpolitik, og især lederen den 17.7. der tilmed bidrager til kriminaliseringen af etniske minoriteter.

Den 16.7. indledes med den kendsgerning, at forarmelsen blandt marginaliserede grupper er alarmerende, men reklamerer derefter pludselig helt umotiveret for den forrige regering: »Den skrappere kurs over for ledige, der blev gennemført under Nyrup-regeringerne, har været hård, men nødvendig.« Og for at det ikke skal være løgn, bliver Nyrups »hårde« politik endog kaldt »kærlig«!

Det klæder ikke en »partipolitisk uafhængig« avis, der ellers træffende skriver om Fogh-regeringen: »Bestræbelserne på at tvinge alle i arbejde og ellers tage pengene fra dem er gået amok og har karakter af regulær og nådesløs afstraffelse af de svageste.« Men hvordan skulle det dog adskille sig fra Nyrups tid?!

Der er brug for at gøre op med begge regeringslederes vanetænkning og indse, at vi har rigeligt råd til at skære i overfloden, og at det er på høje tid at være »hård, men nødvendig« over for de velbjærgede (f.eks. give topskatten et tiltrængt spark opad, så vi tilskynder de privilegerede til at arbejde mindre og dele det arbejde, der er) i stedet for at forøge udstødtes armod og rettighedsunderskud yderligere.

Slemt bliver det dog for alvor i lederen den 17., der forarges over, at klapjagten på arbejdsløse i almindelighed og indvandrere i særdeleshed ikke er kynisk nok: »Meget tyder på, at mange kommuner stadig er for slappe og f.eks. accepterer, at folk udebliver fra aktiveringssamtaler, eller undlader at trække klienter i kontanthjælp, selv om de viser sig ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.«

Gid det dog var så vel! Gid der fandtes kommuner, som afviste betonkommunistisk arbejdsmoral og gav tilbud om ægte jobs i stedet for aktiveringstvang med øget løntrykkeri og fjernelse af rettigheder. Men man fornemmer, hvorledes også denne lederskribent længes efter, at en »kærlig« Nyrup »hårdt, men nødvendigt« svinger pisken.

Gid man i stedet turde stille spørgsmål ved den selvfølgelighed, med hvilken vores fundamentalistiske arbejdsmoral tages for givet, og overveje, om ikke arbejdsmarkedet skulle stå til rådighed for den ledige, i stedet for at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men nej. Ved samme lejlighed får lederskribenten i stedet en passant stemplet etniske minoriteter i »indvandrerdominerede parallelsamfund og 'sorte' brancher domineret af moms- og socialsnyd« (sic!). B.T. kunne ikke have gjort det bedre.

Ikke kun Nyrup, men også Haarder må fælde en tåre over denne rørende opbakning til de to »kærlige« politikere!

Information, 22.7.2004 (offentliggjort under titlen: »Hård eller kærlig politik«)