Statsministerens terrorisme

Af Rune Engelbreth Larsen og Abdul-Wahid Pedersen

I TV-avisen kunne for nylig vi høre statsministeren bemærke, at nu er »islamisk terrorisme« tilsyneladende for alvor kommet til Europa.

Lad os med det samme slå fast, at bombningerne af en række toge i Spanien er en aldeles umenneskelig og forkastelig handling, som vi alle må tage skarp afstand fra. Men når det så er sagt, må det også nødvendigvis fastslås, at vi skal tale om tingene korrekt og redeligt. Har man nogensinde hørt den politiske leder i Danmark blande begreberne på en så uhensigtsmæssig måde før? Har man nogensinde hørt landets statsminister tale om kristen terrorisme i forbindelse med den terrorisme, som udøves af ETA eller af IRA? Har man nogensinde hørt ham tale om jødisk terrorisme, når palæstinensiske huse bliver jævnet med jorden af tanks fra den israelske hær? Vil man nogensinde høre noget sådant? Vi håber det sandelig ikke, for næppe nogen religion kan tages til indtægt for terrorisme og anden nedslagtning af uskyldige civile.

Når man blander begreberne sammen på denne måde, kan man kun være med til at puste yderligere til den ild, som i særdeleshed regeringens støtteparti er mestre i at holde i live. Og samtidig er man naturligvis med til yderligere at stigmatisere mindst 150.000 danske borgere, fordi de er muslimer, og med denne type udtalelser bliver slået i hartkorn med terrorister. Dermed ratificerer statsministeren den faretruende, men desværre alt for udbredte tendens til at dæmonisere islam ved enhver tænkelig lejlighed. Hvis en muslim har begået en forbrydelse, bliver han til en »islamisk forbryder«, og hvis unge muslimer støder sammen med politiet, er de en »islamisk voldsbande«; men når voldtægt viser sig at være et problem i det danske forsvar, så bliver kristendommen ikke tilsvarende holdt ansvarlig, og når hundredvis af fodboldhooligans går amok efter en kamp mellem Brøndby og FCK, bliver det pudsigt nok heller ikke blæst op på B.T.s forside som »kristne voldsbander«. Hvorfor mon?

At muslimer og kun muslimer udsættes for sådanne, hovedløse koblinger, fortæller noget om det hårdkogte klima, som fremmedfjendske politikere har skabt gennem de forløbne 10-15 år i den offentlige debat.

Derfor er det intet mindre end forfærdende, at landets statsminister udtaler sig så diskriminerende som den største selvfølge, og det ville være absolut klædeligt, hvis han offentligt trak denne uheldige formulering i sig igen og gav en uforbeholden undskyldning til muslimerne i Danmark såvel som i resten af verden.

Kristeligt Dagblad, 26.3.2004