Ridder Gavan lover at kæmpe for »den fagre Mø«, Obilot, ved hvilken ed hans tjeneste bliver hendes i en grad, der nærmest gør deres handlinger fælles.
WOLFRAM AF ESCHENBACH:
»Den fagre Mø da loved han
for hendes Skyld i Kamp at gaa.
Han endnu mere talte saa:
'Jer være lagt i Haand mit Sværd.
Om nogen Dyst med mig begær,
maa I i Dystløb ride
og Kampen for mig stride.
Man tror i Striden mig at se:
for mig skal gennem jer den ske.'
'Jeg er tilfreds,' hun mælte bold.
'Jeg vil jer være Værn og Skjold
og eders Hjerte, eders Trøst,
nu I tog Tvivlen fra mit Bryst.
I Uheld vil jeg gælde
som Fører og som Fælle.
Truer jer Ufreds sorte Sky,
skal blidt hos mig I finde Ly.
Min Elskov skal jer bringe Fred,
Lykke, om Angst I trues med,
saa ej I miste skal jert Mod,
men før til forsvar Livet lod.
Vært og Værtinde paa samme Tid
jeg hos jer være vil i Strid.
Naar blot I sætter Lid hertil,
ej Held og Kraft jer svigte vil.'
Gavan gav Svar den væne Maar:
'Da nu jeg i jer Tjenest staar,
skænk mig jer Elskov og jer Trøst,
dem tager jeg imod med Lyst.'«
PARZIVAL, ca. 1220
(Oversat af Chr. Fledelius og Sophus Michaëlis)
WOLFRAM AF ESCHENBACH:
Naar Tvivl i Hjertet trænger ind,
forgiftes baade Sjæl og Sind.
Med Æren parres Skammen,
hvor Vægelsind bor sammen.
Med Mandsmod; Farven skifter tit
lig Skadens Fjer af Sort og Hvidt.
Dog ham er endnu Haab bevart,
saa sandt som han har baade Part
i Helved og Himmerige.
PARZIVAL, ca. 1220
(Oversat af Chr. Fledelius og Sophus Michaëlis)