Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

François-Marie Arouet de Voltaire (1694-1778)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

VOLTAIRE: »Det forekommer mig, at den ånd, i hvilken Pascal skrev sine 'Tanker', stort set går ud på at vise mennesket i et utiltalende skær; han lægger sig i selen for at afbilde os alle som ondskabsfulde og ulykkelige (...) Han tillægger vor naturs væsen, hvad der kun findes hos visse mennesker; han fremsætter på veltalende vis injurier mod menneskeslægten. Jeg vover at tage menneskehedens parti mod denne blændende misantrop; jeg vover at forsikre, at vi hverken er så ondskabsfulde eller så ulykkelige, som han påstår.«


VOLTAIRE: »Der findes meget få virkeligt originale mennesker; næsten alle opfører sig, tænker og føler under indflydelse af sædvane og opdragelse. Intet er så sjældent som en ånd, der baner en ny vej. Men i denne mængde af mennnesker, som går i flok, viser hvert eneste små afvigelser i holdning, som er åbenbare for fin iagttagelsesevne.«

Fra BEMÆRKNINGER TIL PASCALS 'TANKER', 1728
Oversat af Hans Nygaard i: OM GUD OG MENNESKER


VOLTAIRE: »England is properly the country of sectarists. Multae sunt mansiones in domo patris mei (in my Father's house are many mansions). An Englishman, as one to whom liberty is natural, may go to heaven his own way.«

VOLTAIRE: »C'est ici le pays des Sectes. Un Anglais, comme homme libre, va au Ciel par le chemin qui lui plaît.«

Letter V / Quatrième Lettre


VOLTAIRE: »If one religion only were allowed in England, the Government would very possibly become arbitrary; if there were but two, the people would cut one another's throats; but as there are such a multitude, they all live happy and in peace.«

VOLTAIRE: »S'il n'y avait en Angleterre qu'une religion, son despotisme serait à craindre; s'il n'y en avait que deux, elles se couperaient la gorge; mais il y en a trente, et elles vivent en paix et heureuses.«

Letter VI / Sixième Lettre


VOLTAIRE: »The Romans never knew the dreadful folly of religious wars, an abomination reserved for devout preachers of patience and humility. Marius and Sylla, Caesar and Pompey, Anthony and Augustus, did not draw their swords and set the world in a blaze merely to determine whether the flamen should wear his shirt over his robe, or his robe over his shirt, or whether the sacred chickens should eat and drink, or eat only, in order to take the augury. The English have hanged one another by law, and cut one another to pieces in pitched battles, for quarrels of as trifling a nature.«

VOLTAIRE: »On n'a jamais connu chez les Romains la folie horrible des guerres de Religion; cette abomination était réservée à des dévôts prêcheurs d'humilité et de patience. Marius et Sylla, Pompée et César, Antoine et Auguste ne se battaient point pour décider si le Flamen devait porter sa chemise par-dessus sa robe, ou sa robe par-dessus sa chemise, et si les poulets sacrés devaient manger et boire, ou bien manger seulement, pour qu'on prît les Augures. Les Anglais se sont fait pendre autrefois réciproquement à leurs Assises, et se sont détruits en bataille rangée pour des querelles de pareille espèce ...«

Letter VIII / Huitième Lettre


VOLTAIRE: »The most astonishing, the most useful inventions, are not those which reflect the greatest honour on the human mind. It is to a mechanical instinct, which is found in many men, and not to true philosophy, that most arts owe their origin. The discovery of fire, the art of making bread, of melting and preparing metals, of building houses, and the invention of the shuttle, are infinitely more beneficial to mankind than printing or the sea-compass: and yet these arts were invented by uncultivated, savage men.«

VOLTAIRE: »Les inventions les plus étonnantes et les plus utiles ne sont pas celles qui font le plus d'honneur à l'esprit humain. C'est à un instinct mécanique, qui est chez la plupart des hommes, que nous devons tous les Arts, et nullement à la saine Philosophie. La découverte du feu, l'art de faire du pain, de fondre et de préparer les métaux, de bâtir des maisons, l'invention de la navette, sont d'une toute autre nécessité que l'Imprimerie et la Boussole; cependant ces Arts furent inventés par des hommes encore sauvages.«

Letter XII / Douzième Lettre


VOLTAIRE: »What we find in books is like the fire in our hearths. We fetch it from our neighbor's, we kindle it at home, we communicate it to others, and it becomes the property of all.«

VOLTAIRE: »Il en est des livres comme du feu de nos foyers; on va prendre ce feu chez son voisin, on l’allume chez soi, on le communique à d’autres, et il appartient à tous.«

Letter XII / Douzième Lettre
LETTERS CONCERNING THE ENGLISH NATION, 1733 / LETTRES PHILOSOPHIQUE, 1734


VOLTAIRE: »Egenkærligheden i alle dens former er lige så nødvendig for mennesket som det blod, der strømmer gennem dets årer; og de, som vil berøve det dets lidenskaber, fordi de er farlige, ligner dem, der ville berøve et menneske alt dets blod, fordi det kan få en hjerneblødning.«


VOLTAIRE: »For at et samfund kunne bestå, var det nødvendigt at have love, ligesom der skal regler til ethvert spil. De fleste af disse love synes vilkårlige; de beror på interesser, lidenskaber og anskuelser hos dem, som har lavet dem, og på naturklimaet de steder, hvor menneskene har fundet sammen i samfund. I varme lande, hvor vinen ophidsede folk, gjorde man det til en forbrydelse at drikke vin; i andre, køligere klimaer sætter man en ære i at beruse sig. Eet sted må en mand nøjes med een kvinde, et andet sted er det tilladt ham at have så mange, han kan ernære. I endnu et land beder forældrene indtrængende de fremmede om at gå i seng med deres døtre; andre steder er en kvinde, som har hengivet sig til en mand, vanæret. I Sparta tilskyndede man til ægteskabsbrud; i Athen straffedes det med døden. Hos romerne havde fædrene hals- og håndsret over deres børn; i Normandiet kan en fader ikke berøve selv den mest ulydige søn så meget som en døjt. Kongenavnet er hos mange nationer helligt, hos andre en vederstyggelighed.«


VOLTAIRE: »Velviljen over for vor art f.eks. er medfødt og virker bestandig i os, medmindre den nedkæmpes af egenkærligheden, som altid kan få overtaget over den. Således er et menneske altid tilbøjeligt til at hjælpe et andet, når det ikke koster hjælperen noget. Den mest barbariske vildmand, som kommer fra et blodbad, dryppende af de fjenders blod, som han har ædt, vil blødgøres ved synet af sin kammerats lidelser og yde ham så meget hjælp, som han kan.«


VOLTAIRE: »Er det ikke sådan, at et menneske, der ville påstå, at varme eksisterer i sig selv, ville være en meget latterlig tænker? Hvorfor skulle så den, der påstår, at det moralske gode eksisterer uafhængigt af os, være en bedre tænker? Vort fysiske gode eller onde har kun eksistens i forhold til os; hvorfor skulle det være anderledes med vort moralske gode eller onde?«


VOLTAIRE: »Gud har sat menneskene og dyrene på Jorden; det er deres egen sag at opføre sig bedst muligt. Vé de fluer, som fanges i edderkoppens net; vé den tyr, som angribes af en løve, og de får, som kommer ud for ulvene! Men hvis et får sagde til en ulv: 'Det skorter dig på moral, og Gud vil straffe dig,' ville ulven svare: 'Jeg sørger for mit fysiske velfærd, og efter alt at dømme tager Gud sig ikke ret meget af, om jeg æder dig eller ikke æder dig.' Det eneste fornuftige, som fåret kunne have gjort, var, ikke at fjerne sig for meget fra den hyrde og den hund, som var i stand til at forsvare det.«


VOLTAIRE: »De, som for at være honnette mennesker, måtte have behov for hjælp af religionen, er i sandhed at beklage; og de måtte være samfundsuhyrer, hvis de ikke i sig selv kunne finde de for dette samfund nødvendige følelser, og hvis de måtte se sig nødsaget til at låne andetsteds fra det, som bør være til stede i vor natur.«

Fra TRAITÉ DE METAPHYSIQUE, 1734
Oversat af Hans Nygaard i: OM GUD OG MENNESKER


VOLTAIRE: »Det er bedre at frikende en skyldig end at fordømme end uskyldig. (Il vaut mieux hasarder de sauver un coupable que de condamner un innocent).«

Fra ZADIG, 1747


VOLTAIRE: Slave: »Når vi arbejder i sukkersyderiet, og mølen knuser en af vore fingre, får vi hele hånden hugget af. Prøver vi at flygte, får vi det ene ben hugget af, jeg har været ude for begge dele. Det er prisen for det sukker, I spiser derovre i Europa.«


VOLTAIRE: Martin: »Alle vegne hader de svage de mægtige samtidig med, at de kryber for dem, og de mægtige behandler dem som får, hvis uld og kød kan sælges. En million mordere drager i ordnede militære formationer fra den ene ende af Europa til den anden og myrder og plyndrer under disciplin for at tjene deres brød, fordi de ikke kan finde nogen hæderligere beskæftigelse.«

Fra CANDIDE, 1759
Oversat af Karen Nyrop Christensen


VOLTAIRE: Den Troskyldige (nordamerikansk indianer af huron-stammen) i fransk fængsel: »... jeg er født så fri som luften selv, og to ting var hidtil mit liv og min lyst: friheden og genstanden for min kærlighed. Begge dele har man nu taget fra mig. Her sidder vi alle i lænker, uden at vide grunden dertil, og endog uden at vi kan spørge om den. I tyve år har jeg levet som huron. Man siger, at de er barbarer, fordi de hævner sig på deres fjender. Men de har i det mindste aldrig indladt sig på at undertrykke deres venner.«

Fra L'INGÉNU, 1767
Oversat af Henry Madsen: DEN TROSKYLDIGE

Både Candide' og L'ingénu betyder »den troskyldige« og er i begge romaner hovedpersonens egenavn, men 'Candide' er forblevet den uoversatte titel på den danske udgave, hedder L'ingénu på dansk netop 'Den troskyldige'. REL.


VOLTAIRE: »Hvad skal man svare en Mand, der fortæller jer at han foretrækker at adlyde Gud fremfor Menneskene, og som følgelig er sikker paa at gøre sig fortjent til Himlen ved at dræbe jer?«

Fanatisme


VOLTAIRE: »Det er slet ikke af Fordom at I iler et ukendt Barn til Hjælp der er nær ved at styrte i en Afgrund eller fortæres af et vildt Dyr. Men det er en Fordom at I vil agte en Mand iført visse Klædninger og som spadserer og taler alvorligt. Jeres Forældre har sagt jer at I skal bøje jer for denne Mand; I agter ham altsaa førend ved om han fortjener jeres Agtelse; I vokser i Alder og Kundskaber, og I opdager at denne Mand er en Humbugsmager fuld af Hovmod, Egennytte og Unatur; I foragter hvad I ærede, og Fordommen viger for Dømmekraften.«

Fordomme


VOLTAIRE: »Hvis Menneskene i selve deres Væsen var onde, hvis de alle fødtes undergivet et lige saa ondskabsfuldt som ulykkeligt Væsen, der for at hævne sig for sin Lidelse vilde indgyde dem alle sine Rædsler, saa vilde man hver Morgen finde Ægtemændene myrdede af deres Hustruer, og Fædrene af deres Børn, ligesom man ved Daggry finder Høns kvalt af en Husmaar der er kommet for at suge deres Blod.«

Ond


VOLTAIRE: »Det er indlysende for hele Jorden at en Velgerning er hæderligere end en Skændselsdaad, at Blidheden er at foretrække fremfor Hidsigheden. Det drejer sig da ikke om andet end at betjene os af vor Fornuft for at skelne Afskygningerne af det hæderlige og det uhæderlige.«

Ret og Uret


VOLTAIRE: »Hvad er Tolerance? Det er Menneskehedens Arvelod. Vi er alle æltede af Svagheder og Vildfarelser; lad os gensidigt tilgive hverandre vore Dumheder, det er Naturens første Lov. (Qu’est-ce que la tolérance? c’est l’apanage de l’humanité. Nous sommes tous pétris de faiblesses et d’erreurs; pardonnons-nous réciproquement nos sottises, c’est la première loi de la nature).«

Tolerance


VOLTAIRE: »Hvis I har to Religioner i jert Land, vil de søge at skære Halsen over paa Hinanden; hvis I har tredive, vil de leve i Fred.«

Tolerance


VOLTAIRE (Boldmind): »Vov at tænke selv.«

Tænkefrihed

Fra DICTIONNAIRE PHILOSOPHIQUE PORTATIF, 1764
Oversat af Leif Nedergaard: ALFABETISK FORNUFT