Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Lucius Annaeus Seneca (ca. 4 f.v.t. - 65 e.v.t.)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

SENECA: »Vi har ikke kort tid, men har ladet megen tid gå til spilde. Livet er tilstrækkelig langt, og vi har, hvis hele vort liv anvendes godt, fået rigeligt af det til fuldførelse af de største forehavender; men hvor det flyder ud i vellevned og ligegyldighed, hvor det ikke bruges til nogen god sag, er det først i den yderste nød at vi, uden at have set livet gå, tvinges til at indse, at det er gået. Således forholder det sig: vi modtager ikke et kort liv, men gør livet kort; det lader os ikke mangle noget, men vi ødsler det bort.«


SENECA: »Man er nøjeregnende når det gælder om at holde sammen på sin ejendom; så snart det drejer sig om at ofre sin tid, er man såre gavmild - på det ene punkt hvor gerrighed er en dyd.«


SENECA: »Mod det allerskønneste, der som en skat er hævet fra mørket op i lyset, føres vi ved andres indsats; intet århundrede er lukket for os, dem alle har vi adgang til - og hvis vi i vor stræben formår at nå ud over den menneskelige skrøbeligheds snævre grænser, har vi et umådeligt tidsrum at færdes i. Det er os muligt at diskutere med Sokrates, tvivle med Karneades, slappe af med Epikur, beherske menneskenaturen med stoikerne, hæve os over den med kynikerne.«

OM LIVETS KORTHED (De brevitate vitae), muligvis ca. 42 e.v.t.
Oversat af Villy Sørensen


SENECA: »Husk på, Lucilius, at kun tiden har vi at råde over; alt andet i livet er fremmed ejendom.« (Brev nr. 1 til Lucilius)


SENECA (om den blodige underholdning i Colosseum): »De kampe, der har fundet sted tidligere på dagen har været rene medlidenhedsdrab sammenlignet med det, der sker nu. Nu ser man nemlig bort fra bagatellerne og koncentrerer sig om den rene og skære menneskeslagtning.« (Brev nr. 7 til Lucilius)


SENECA (om den blodige underholdning i Colosseum): »Fordi han har myrdet nogen, har han så fortjent at lide samme skæbne? Og du, ulykkelige menneske, hvordan har du gjort dig fortjent til at overvære dette? 'Slå ham ihjel, pisk ham, brænd ham!' råber tilskuerne, 'hvorfor løber han så ængsteligt frem mod sværdet? hvorfor falder han ikke med oprejst pande? hvorfor har han ikke lyst til at dø? Pisk ham frem mod sårene! Lad dem tage imod hinandens stød med blottet bryst!'« (Brev nr. 7 til Lucilius)


SENECA: »Sålænge ens karakter er føjelig og i for ringe grad er tilbøjelig til at følge den rette vej, må man holdes væk fra de mange mennesker.« (Brev nr. 7 til Lucilius)


SENECA: »Da vedkommende blev spurgt om, hvorfor han anvendte så megen flid på en kunst, der kun kunne interessere nogle ganske få, svarede han: 'Nogle få er nok for mig, én er nok, ja, ingen er såmænd nok!' (...) Den slags ord må man gemme i sit sind, kære Lucilius, for at man kan tage afstand fra den nydelse, der kommer af de manges bifald.« (Brev nr. 7 til Lucilius)


SENECA: »Der er, Lucilius, betydeligt flere ting, der gør os bange, end som virkelig trykker os, og som oftest lider vi mere på grund af vore forestillinger end på grund af de faktiske forhold.« (Brev nr. 13 til Lucilius)


SENECA: »Det er en stor ting, at man ikke bliver ødelagt af at leve med rigdom. Stor er han, som er fattig midt i sin rigdom.« (Brev nr. 20 til Lucilius)

MORALSKE BREVE (Epistulae Morales), til Lucilius
Oversat af Mogens Hindsberger


SENECA: »'De er jo Slaver,' vil man vel indvende. Sig hellere: 'De er mennesker.' - 'De er jo Slaver.' Nej, de er Husfæller. - 'De er jo Slaver.' Nej, de er Venner af ringe stand. - 'De er jo Slaver.' Nej, de er Medslaver, hvis du da betænker, at der er givet Lykken ganske den samme Raadighed overfor dig og andre Fribaarne som overfor dem.« (Brev nr. 47 til Lucilius).


SENECA: »... men jeg vil dog sige dette, som er Hovedsummen af, hvad jeg vil foreskrive: Lev saaledes sammen med din Undermand, som du kunde ønske at din Overmand skulle leve sammen med dig.« (Brev nr. 47 til Lucilius).


SENECA: »Ingen kan da heller leve lyksaligt, hvis han blot har sig selv for Øje og søger at vende alt til Fordel for sig selv; du må leve for en Anden, dersom du vil leve for dig selv. En omhyggelig og samvittighedsfuld Hensyntagen til denne Samfundsfølelse, som forener alle os Mennesker med Menneskene og er Tegn på, at der gives en eller anden Menneskeslægtens Ret, bidrager også overmåde meget til at dyrke og udvikle den snævrere Fællesskabsfølelse, hvorom jeg nylig talte, den som er Venskabets Væsen; thi den som har Fællesskab med Mennesket i meget, vil have Fællesskab med Vennen i alt.« (Brev nr. 48 til Lucilius).


SENECA: »... saa snart ethvert Øjenvidne og enhver Tilskuer har fjernet sig, lægger Lasterne sig til Ro; thi de finder netop deres Løn i at vises frem og beskues. Hvem har vel iført sig en Purpurdragt, naar han ikke kunde fremvise den for nogen? Hvem har sat fine Retter paa sit Bord i Guldservice, naar han spiste i Enrum? hvem har ene for sig selv udfoldet sin Overdaadigheds hele Pragt, naar han laa henstrakt under Skyggen af et Træ ude paa Landet?.« (Brev nr. 94 til Lucilius).


SENECA: »Naturen har fra vor Fødsel skabt os til at være hverandres Slægtninge, idet den har frembragt os af de samme Elementer og til samme Bestemmelse. Den har indgivet os gensidig Kærlighed og gjort os til Samfundsvæsener; den har fastsat Billigheds og Retfærdigheds krav. Efter dens Anordning skal vi da regne det for en større Ulykke at gøre Skade end at lide Skade; efter dens Bud skal vore Hænder være rede til at tjene dem, der trænger til Hjælp. Hint berømte Digterord skal vi stadig have baade i vort Hjerte og i vor Mund: homo sum, humani nihil a me alienum puto (jeg er et menneske og anser intet menneskeligt for mig fremmed).« (Brev nr. 95 til Lucilius)

[Engelsk oversættelse (fra R. Bauman: 'Human Rights in Ancient Rome'): »Nature created us from the same source and to the same end. She imbued us with mutual affection and sociability, she taught us to be fair and just, to suffer injury rather than to inflict it. She bid us extend or hands to all in need of help. Let that well-known line be in our heart and on our lips: Homo sum, humani nihil a me alienum puto.«]


SENECA: »... den, som ønsker at faa sin Dyd gjort almindelig kendt, arbejder ikke for Dyden, men for sin Berømmelse. Vil du ikke være retfærdig uden at faa Berømmelse derfor? Ja, men det vil i Sandhed ofte være din Pligt at være retfærdig og høste Vanry derved.« (Brev nr. 113).

SENECAS BREVE OG ANDRE SKRIFTER TIL LUCILIUS, bd. 1-2
Oversat af M. Cl. Gertz