PICO DELLA MIRANDOLA: »Mennesket er det givet at opnå, hvad det ønsker, at være hvad det vil! Dyrene bringer, som Lucilius siger, straks fra fødslen det med sig fra livmoderen, som de sidenhen vil besidde. De højeste intelligensvæsener bliver fra begyndelsen eller straks derefter det de i al evighed vil være. Men i mennesket, som fødes, har Faderen lagt frø af enhver art og spirer til enhver livsførelse; alt efter hvilke af dem hvert enkelt menneske dyrker, vil de vokse og modnes og bære frugt i det, hver efter sin art. Er det de vegetative, vil det blive en plante; er det de sanselige, vil det blive dyrisk; er det de rationelle, vil det blive et himmelsk væsen; er det de åndelige, vil det blive en engel og en Guds søn. Men hvis det ikke kan finde tilfredshed i noget skabt væsens skæbne og trækker sig ind i sin egen enheds midte, da vil det blive én ånd sammen med Gud, overgå alle øvrige skabninger i det ensomme mørke hos Faderen, der er over alle ting. Må ikke enhver beundre denne kamæleon? Eller rettere: kan noget som helst andet i højere grad vække vor beundring? Med god grund har derfor athenienseren Asklepios sagt, at mennesket på grund af sit skiftende udseende og sin foranderlige natur blev symboliseret af Proteus ved mysterierne.«
OM MENNESKETS VÆRDIGHED, 1586
Oversat af Jørgen Juul Nielsen