|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Citatsektionen | Humanistiske citater
Ovid [Publius Ovidius Naso] (43 f.v.t. - 17 e.v.t.)
Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen 
OVID:
Hjerterne åbner sig når man er glad og fri for bekymring:
Det er den stemning hvori Venus kan drive sit spil.
Troja forsvared sig bravt i krigens sorteste stunder,
men tog med jubel imod hesten med mænd i sin bug.
OVID:
Hvor er den kvinde der mener hun ikke fortjener en elsker?
Er hun end aldrig så grim, synes hun selv hun er skøn.
Tit blir dog den der spiller forelsket, forelsket for alvor,
og hvad han lod som han var, er han så lige med ét!
(Derfor, piger, vær søde, mod dem der spiller forelsket!
For hvad der før var en løgn, kan i en fart blive sandt.)
OVID:
Her var jeg nær ved at slutte. Men pigesind er jo mangfoldigt.
Ingen er ens, og enhver fordrer sin egen taktik.
Ikke alt gror i det samme terræn: Til oliven er én jord
egnet, en anden til vin og en helt trejde til korn.
Menneskers hjerter er lisså forskellige som deres næser:
Dog kan man tilpasse sig mange hvis man er ekspert
og som en Proteus snart flyder hen og bliver til bølger,
snart er en løve, et træ eller en vildbassetamp.
OVID:
Tro mig, man skal ikke skynde sig frem imod kulminationen.
For når man tager sig tid, bliver den opbygget bedst.
Når du har fundet de steder din pige kan li du berører,
lad ingen fordom og skam holde din finger derfra!
Så kan du nyde de skælvende glimt hun får i sit øje:
som når et glitrende hav bølger i synkende sol.
Dertil kommer der blide protester og elskelig sukken,
gisp i tilfredshedens fryd, søde uartige ord.
Fra ARS AMANDI, 1 f.v.t.
Oversat af Otto Steen Due: OVIDS ELSKOVSKUNST
OVID:
Kvinde, lad Elskovens Fryd til den inderste Marv dig betage,
og lad den samme Lyst fylde din Elsker og dig!
Aldrig det glødende Sprog og den kælne Mumlen maa standse,
aldrig de æggende Ord midt under Favntagets Leg.
Fra ARS AMANDI, 1 f.v.t.
Oversat af Walt Rosenberg: ELSKOVSKUNSTEN