Den persiske digter, Omar Khajjâm (el. Omar Khayyám) har skrevet om matematik, algebra, astronomi og metafysik, men er mest kendt for sine digte - epigramdigte eller rubâî fra 11.-12. århundrede. Hans digte blev kendt i Vesten med den engelske digter Edward Fitzgeralds fri oversættelse i 1859. I Danmark er han oversat af bl.a. Holger Bagger, Valdemar Rørdam, Thøger Larsen og Arthur Kristensen - og senest af Arash Sharifzadeh Abdi i 2005. REL.
KHAJJAM:
Dagene er dejlige, en efter en,
skyen skyller blomsterengen så fin.
Nattergalen skriger i nuets eget sprog
til den gule blomst: Drik vin, drik vin!
KHAJJAM:
Fra første færd var mine tanker optaget
af tavlen, pennen, himlen og helvedet,
indtil min mester sagde med hånden på hjertet:
DU er tavle og pen, himlen og helvedet!
KHAJJAM:
I kloster, moské, synagoge, år efter år,
helvedesfrygt og himmelstræben man opnår,
men den som Guds hemmeligheder forstår,
ej deslige tanker i sit hjerte sår.
KHAJJAM:
Den, i hvis hjerterum kærligheden gror,
kristen eller muslim, ligemeget hvad man tror,
blot i kærlighedens bog dit navn står skrevet,
da forsvinder himmel og helvede uden et spor.
KHAJJAM:
Hvor er den der i verden syndede ej?
Findes andet end den levende synders vej?
Vil du min synd, min Gud, straffe med synd,
hvad er da forskellen mellem dig og mig?
KHAJJAM:
At drikke vin og være glad er min tro,
befriet for blasfemi og tro er min ro.
Jeg spurgte livets brud om hendes medgift,
hun sagde: Dit søde hjerte er mit bo.
101 RUBÂÎ
Oversat af Arash Sharifzadeh Abdi