HORATS:
Gaa bort gemen Hob! Jeg synger kun
for den, der fuld af Andagt lytter til;
en hellig Handling byder mig mit Kald;
til unge Sjæles Tarv jeg tale vil.
Tyranner hersker over hver sit Folk,
men over dem befaler Himlens Drot;
han drev Giganter fra Olympen ned
og ryster Verden ved at blinke blot.
Forskelligt Jordens Gaver er fordelt:
En har af Slægtens ædle Stamme Gavn
i Kappestrid om Embedsværdighed,
en anden støtter sig til Ry og Navn.
En tredie følges af en talrig Flok
Klienter - Døden stiller sine Krav:
i Skæbneurnen griber den i Flæng
blandt Navnene paa baade høj og lav.
Man dysses ej i Søvn af Citharspil,
man har ej Madlyst ved et yppigt Bord,
naar Issen stadig trues af et Sværd,
der hænger i en bristefærdig Snor.
Men se den søde Søvn foragter ej
den jævne Bonde i hans rnige Bo,
den søger ham ved Aaens svale Bred,
i Dalens Skød den gir ham Nattero.
Thi den, som ej begærer mer end nok,
ham ængster ikke Bølgens Braad og Brand
han følger ej med Uro Stjerners Gang,
som varsler Uvejr over Sø og Land.
Sagtmodig kan han se sin Høst slaa fejl,
se Haglvejrs Hærgen nærme sig hans Egn,
se sine Træer sætte ringe Frugt
snart ved for lidt, snart ved for megen Regn.
Man fylder Havet op med Jord og Grus,
fortrænger Fiskene fra Grund og Skær,
Bygmestre stabler Sten paa Dybets Bund,
naar Herremænd faar Lyst at bygge dér.
Men Sorg og Frygt ta'r Bolig samme Sted -
hvorhen han iler, Uro følger Trop;
han sadler Hesten - Tungsind sætter sig
usynligt bag hans Ryg i Sadlen op.
Naar hverken Marmor eller Purpurpragt,
der straaler varmere end Solens Skin,
og heller ej Falernervinens Glød
og indisk Salve lindrer syge Sind,
hvorfor da bygge sig - til Nid og Nag -
en pragtfuld, søjlebaaren Riddersal?
Hvad er den kummerfulde Glans og Pragt
mod Freden i min bly Sabinerdal?
HORATS' ODER: »Om Havesygens Taabelighed« (oversat af Axel Juel)
HORATS:
Spørg aldrig om, hvad Morgendagen bringe vil,
men tak for hver en Dag, Din Skæbne skænker Dig,
glæd Dig, mens Du endnu er ung, ved Kærlighed,
og nær ej gammelklog Foragt for Dans og Leg.
HORATS' ODER: Fra »Goode Raad« (oversat af Axel Juel)
HORATS:
Plant fremfor alt i Din Have ved Tibur den hellige Vinstok,
thi for en afholden Mand skabtes Alverdens Besvær,
men for den vinglade fyr den nagende Sorg og Bekymring;
hvem har ved Vinen Du hørt tage sig Armoden nær.
HORATS' ODER: Fra »Plant Vin« (oversat af Axel Juel)
HORATS:
Aldrig i Verden naas den fulde Lykke,
nyd da hvert Nu, lad Fremtids Uro hvile;
Bitterhed kan det muntre Sind forsøde
blot ved at smile.
HORATS' ODER: Fra »Om Fred i Sindet« (oversat af Axel Juel)