BORGES: »Læsning er under alle omstændigheder en virksomhed, som ligger hinsides det at skrive: den er mere ydmyg, mere dannet, mere intellektuel.«
Forord
NEDERDRÆGTIGHEDENS VERDENSHISTORIE (1935)
Oversat af Morten Søndergaard
BORGES: »Hvorfor generer det os, at kortet er med på kortet og de tusind og én nat i bogen Tusind og én nat? Hvorfor generer det os, at Don Quijote bliver læser af Quijote og Hamlet tilskuer til Hamlet? Jeg tror, jeg har svaret: disse inversioner antyder, at hvis personerne i en fiktion kan være læsere eller tilskuere, så kan vi, dens læsere eller tilskuere, være fiktioner.«
Quijotes magiske indslag
BORGES: »Fortalere for demokratiet, som tror, at de er meget forskellige fra Goebbels, besværger deres læsere i fjendens tonefald til at følge de hjerteslag, som besvarer blodets og jordens inderlige kald. Jeg husker, fra den spanske borgerkrigs tid, visse temmelig uklare diskussioner. Nogle kaldte sig republikanere; andre nationalister; andre marxister; alle talte, med en Gauleiters sprogbrug, om Racen og Folket. Selv hammerens og seglets folk viste sig at være racister ...«
To bøger
BORGES: »Litteraturen er ikke udtømmelig af den simple grund, at den enkelte bog heller ikke er det. Bogen er ikke et indesluttet væsen: Den er en relation, en akse for utallige relationer. En litteratur adskiller sig fra en anden, tidligere eller senere, mindre ved teksten end ved måden, den læses på ...«
Om (rundt om) Bernhard Shaw
BORGES: »Der gemmer sig ikke bag ansigterne et hemmeligt jeg, som styrer vore handlinger og modtager indtryk; vi er kun rækken af disse imaginære handlinger og disse strejfende indtryk. Rækken? Hvis vi benægter ånden og materien, som er kontinuerlige, ved jeg ikke, hvilken ret vi har til den kontinuitet, som er tiden.«
Ny gendrivelse af tiden
BORGES: »Uden for hver enkelt sansning (aktuel eller mulig) findes materien ikke; uden for hver enkelt mental tilstand findes ånden ikke; heller ikke tiden kan eksistere uden uden for hvert enkelt nærværende øjeblik.«
Ny gendrivelse af tiden
ANDRE INKVISITIONER (opr. 1952; rev.udg. 1974)
Oversat af Sigrid Hansen
BORGES: »Man har sammenlignet Milton med Dante, men Milton har kun én slags musik: det er det, som på engelsk hedder 'en sublim stil'. Denne musik er altid den samme, den ligger hinsides personernes sindsstemninger. Men hos Dante, som hos Shakespeare, følger musikken følelserne. Tonefaldet og betoningen er det vigtigste, hver sætning skal læses og bliver læst højt. Jeg siger bliver læst højt, for når vi læser vers, som virkelig er beundringsværdige, virkelig gode, er vi tilbøjelige til at læse dem højt. Et godt vers tillader ikke, at man læser det med lav stemme, eller i tavshed.«
Den guddommelige komedie
BORGES: »Vi kunne sige, at den romantiske bevægelse begynder i det øjeblik, da nogen, i Normandiet eller i Paris, læser Tusind og én nat. Han træder ud af Boileau's lovfæstede verden, han træder ind i den romantiske friheds verden.«
Tusind og én nat
BORGES: »Vi forandrer os uophørligt og man kan hævde, at enhver læsning af en bog, enhver genlæsning, enhver erindring af denne genlæsning, fornyer teksten. Også teksten er Heraklits flod, der forandrer sig.«
BORGES: »Det æstetiske er lige så indlysende, lige så umiddelbart, lige så udefinerligt som kærligheden, som smagen af en frugt, som vandet. Vi føler poesien som vi føler en kvindes nærhed, eller som vi føler et bjerg eller en bugt.«
Poesien
BORGES: »Man har gjort nogle forsøg på at forsvare det onde. til en begyndelse teologernes klassiske forsvar, da de erklærede, at det onde er negativt og at sige 'det onde' simpelthen er at sige det godes fravær; hvad der selvfølgelig må forekomme ethvert fornuftigt menneske forkert. En hvilken som helst fysisk smerte er lige så stærk eller stærkere end en hvilken som helst nydelse. Ulykken er ikke fraværet af lykke, den er noget positivt; når vi er ulykkelige, føler vi det som en ulykke.«
Kabbalaen
SYV AFTENER (Siethe Noches, 1980)
Oversat af Uffe Harder
BORGES: »... myten er litteraturens begyndelse, ligesom den er dens endemål.«
Parabel om Cervantes og Don Quijote
BORGES: »En mand sætter sig for at optegne hele verden. I årenes løb befolker han et rum med billeder af provinser, kongeriger, bjerge, bugter, skibe, øer, fisk, værelser, instrumenter, stjerner, heste og personer. Kort før sin død opdager han, at denne tålmodige labyrint af linjer bengiver billedet af hans eget ansigt.«
Epilog
BORGES OG JEG (El Hacedor, 1989)
Oversat af Morten Søndergaard