Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Karen Blixen (1885-1962)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

BLIXEN (Grev Augustus): »Sandheden er vist, ligesom Tiden, et Begreb, der er blevet til gennem menneskeligt Samvær, og endnu beror derpaa. Hvad er f.Eks. Sandheden om et Bjerg langt inde i Afrika, der ikke har noget Navn, og hvorover der ikke gaar hverken Vej eller Sti?«

Fra »Vejene omkring Pisa«


BLIXEN (Baron von Brackel): »Og Ridderlighed betyder da, efter mit Skøn, dette: at vi elsker vor Fælles, eller vor Modstanders Stolthed, - alt efter som det falder, - lige saa højt, eller højere end vor egen, at vi værner om den, som var den vor egen.«

Fra »Den gamle vandrende Ridder«


BLIXEN (Kardinal Hamilcar von Sehested): »Frygt ikke det utrolige! Vig ikke tilbage for det fantastiske! Naar Du er i Tvivl, vælg da den farligste, den mest uhørte Løsning. De l'audace! De l'audace!«

Fra »Syndfloden over Norderney«


BLIXEN (Anders Kube til Fransine): »'Der gaar meget af en Mand mellem Aar og Dag, - Sved, for Eksempel, og Taarer, for at regne saadanne Sager op, som kan kan tale om i Fruentimmerselskab. Og jeg kunde fortælle Dig, hvis Du virkelig vilde vide Besked, - men det vil I jo ikke, - at det, som gaar af os, det er vort sande Væsen og Liv, langt mere end det, som bliver tilbage, og som I vil sætte i en Lænestol og trække broderede Morgensko paa. Det er jo ligesaadan med min Bøsse her,' fortsatte han langsomt og stolt, 'det er jo det Skud, som gaar af, - siden Du taler om at gaa af, - og som rammer, der er dens sande Væsen og Sjæl, - og Kolben og Laasen og Løbet selv, de er alene til for Skuddets Skyld. Et Næveslag, hvis jeg engang, inden jeg dør, faar Lejlighed til at give et, det er mig, det er dog mit sande Væsen, mere end min Haand. Et Kys,' - han sad længe ganske tavs, 'et Kys, ser Du, det er mig, mere end min Mund er det.'«

Fra »Digteren«

Fra SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER, 1935