Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Amartya Sen (1933-)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

AMARTYA SEN: »Indian secularism takes a somewhat different form and makes rather different demands from the more austere Western versions, such as the French interpretation of secularism which is supposed to prohibit even personal display of religious symbols or conventions in state institutions at work. Indeed, there are two pricipal approaches to secularism, focusing respectively on (1) neutrality between different religions, and (2) prohibition of religious associations in state activities. Indian secularism has tended to emphasize neutrality in particular, rather than prohibition in general.«


AMARTYA SEN: » ... once we recognize that many ideas that are taken to be quintessentially Western have also flourished in other civilizations, we alse see that these ideas are not as culture-specific as is sometimes claimed. We need not begin with pessimism, at least on this ground, about the prospects of reasoned humanism in the world.«

THE ARGUMENTATIVE INDIAN, 2005


AMARTYA SEN: »Håbet om harmoni i nutidens verden ligger i høj grad i en klarere forståelse af den menneskelige identitets mangfoldigheder, og i erkendelsen af, at de kan gå på tværs af hinanden og modarbejde en skarp opdeling langs et enkelt, stivnet grænseskel af uoverskridelig adskillelse.«


AMARTYA SEN: »I virkeligheden er en hovedkilde til potentiel konflikt i vores tid antagelsen om, at folk kan kategoriseres ensidigt ud fra religion eller kultur. Den underforståede tiltro til den ensidige klassificerings overordnede styrke kan gøre verden ekstremt brandfarlig. En ensidigt opdelende tilgang strider ikke alene mod den gammeldags tro på, at alle mennesker er mere eller mindre ens; den strider også mod den mindre omtalte, men langt mere plausible opfattelse, at vi alle er forskellige på forskellige måder.«


AMARTYA SEN: »Det spørgsmål, vi må stille, er ikke om islam (eller hinduisme eller kristendom) er en fredselskende religion eller en krigerisk ('sig mig, hvordan hænger det i virkeligheden sammen?'), men hvordan en religiøs muslim (eller hindu eller kristen) kan forene sine religiøse overbevisninger eller sædvaner med andre elementer i den personlige identitet og andre forpligtelser og værdier (såsom holdninger til fred og krig). At betragte sit religiøse - eller 'civilisatoriske' - tilhørsforhold som en altopslugende identitet ville være en dybt problematisk diagnose. Der har været barske krigere såvel som storslåede fredsforkæmpere blandt de frommeste medlemmer af hver religion, og i stedet for at spørge, hvem der er den 'sande troende', og hvem der 'blot' er 'bedrager', burde vi acceptere, at ens religiøse tro ikke i sig selv afgør alle de beslutninger, vi er nødt til at træffe i vores liv, herunder dem, der har at gøre med vores politiske og sociale prioriteringer og de heraf følgende spørgsmål om opførsel og adfærd. Både fortalerne for fred og tolerance og bannerførerne for krig og intolerance kan tilhøre samme religion og (på deres egne måder) være sande troende, uden at dette skal ses som en selvmodsigelse. Det domæne, der består af ens religiøse identitet, koloniserer ikke alle andre aspekter af ens forståelse og tilknytning.«

Fra IDENTITET OG VOLD, 2006
Oversat af Lotte Folke Kaarsholm, 2007