Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det politiske ansvar skal kulegraves i Eritrea-sagen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Jeg ved godt, at jeg rører ved noget nu, som jeg ikke må. Men både under og efter missionen var det min klare opfattelse, at vores kontorchef ikke så meget fokuserede på at indsamle oplysninger, men på, hvordan oplysningerne kunne bruges asylretligt. Det var vi jo slet ikke vant til. Normalt har vi ingen holdning til de oplysninger, vi får gennem interview, eller hvordan Udlændingestyrelsen senere bruger dem. Men under rejsen, mens vores kontorchef var med, fik vi f.eks. at vide af nogle af kilderne, at hvis man som hjemvendt eritreer betalte to procent af sin løn i skat og underskrev et såkaldt angrebrev, kunne man godt vende hjem. Normalt vil vi forsøge at efterprøve sådan en oplysning. Men i stedet for at lede efter dokumentation og spørge ind fik vi at vide, at nu kunne vi godt rejse hjem. Vi havde, hvad vi skulle bruge, sagde vores chef.«

Sådan udtaler Afrikaekspert Jens Weise Olesen til Berlingske (9.12.) om sine oplevelser efter en fact finding-mission til Eritrea i efteråret. Sådanne missioner skal vurdere, om asylansøgere fra et specifikt område er tilstrækkeligt truede til, at Danmark kan tildele asyl, og Jens Weise Olesen er måske den mest erfarne 'fact-finder' overhovedet herhjemme.

Forsøg på at gennemføre et interview med flygtede eritreere i flygtningelejre i Etiopien for at få personlige vidnesbyrd, bliver imidlertid fuldstændig afvist af kontorchefen allerede før missionen, og helt ekstraordinært bliver han og hans kollega Jan Olsen efterfølgende sat fra bestillingen på »en meget voldsom måde«.

For første gang nogen sinde tages rapporten ud af hænderne på de to eksperter, og den normale måde, hvorpå en sådan mission efterfølgende udmøntes i en rapport, bliver »fejet af bordet«. Udlændingestyrelsens kontorchef Jakob Dam Glynstrup (der kun deltog på en del af missionen) overtager således kontrollen og står selv for rapporten.

Citater plukkes ud af sammenhænge, hidtidig metodik fraviges, og konklusionen bliver politisk bekvem: Danmark behøver ikke tildele automatisk asyl til flygtninge fra Eritrea.

Jens Weise Olesen er tydeligvis rystet over forløbet og erklærer sig enig i en af hovedkilderne til rapporten, universitetsprofessor Gaim Kibreab fra London, der for nylig også har protesteret over fremgangsmåden.

Professoren føler sig »misbrugt« og »forrådt« og fastslår, at Udlændingestyrelsen har tegnet et misvisende billede af situationen i Eritrea: »Jeg var chokeret og virkelig overrasket. De citerer mig ude af kontekst. De inkluderer mig i en kontekst med deres anonyme kilder for at styrke deres synspunkter omkring rapporten. De har udeladt så mange ting. (...) De har komplet ignoreret fakta og kun håndplukket bestemte oplysninger.« (Berlingske.dk, 8.12.2014).

Den administrerende direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group (IAG), Tamrat Kebede, der også har bidraget til rapporten, er ikke mindre entydig i sin kritik: »Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter« Udlændingestyrelsens vurdering. Han kalder rapportens konklusion »brutal og umenneskelig« (DR.dk, 8.12.2014).

Andre eksperter har ligeledes påpeget, at Udlændingestyrelsens rapport er misvisende, herunder Amnesty International, Human Rights Watch og Dansk Flygtningehjælp.

Jens Weise Olesen uddyber: »Hele den normale struktur er brudt. Vores chef insisterede på at sidde og plukke til lejligheden. Vi påpegede, at det kunne man ikke. Men vi blev nok også ramt på vores faglige stolthed.«

Kritikken er hård, og det er mildest talt usædvanligt, at en mand fra 'systemet' står frem og giver et indblik i manøvrer bag kulisserne.

Derfor er det kun på sin plads, at Justitsministeriet nu afkræver Udlændingestyrelsen en hurtig undersøgelse af forløbet omkring udarbejdelsen af rapporten, og at ministeriet samtidig undersøger styrelsens advarsler til Jens Weise Olesen og Jan Olsen. Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen tager efterfølgende stilling til, om han vil gå ind i sagen.

Imellemtiden er det ikke uvæsentligt at skitsere det politiske forløb, der tager sin begyndelse under daværende justitsminister Karen Hækkerup. Efter et voksende antal asylansøgere fra Eritrea i august kræver hun landets situation undersøgt - og indstiller samtidig tildelingen af asyl til flygtninge fra Eritrea.

Allerede den 11. oktober erklærer fremtrædende eksperter imidlertid, at situationen i landet er så alvorlig, at indstillingen af asylprocessen er uansvarlig. Regeringen overhører det.

Ti dage senere, den 21. oktober, smutter Karen Hækkerup fra sin ministerpost og bliver i stedet lobbychef for landbruget. Den nye justitsminister, Mette Frederiksen, vælger ligedeledes at overhøre eksperternes advarsler.

Med udgangspunkt i Udlændingestyrelsens rapport, der lander i slutningen af november, vurderer hun omvendt, at Danmark ikke længere behøver give asyl til asylansøgere fra Eritrea, idet hun kalder rapporten for »ny og relevant viden om asylsituationen i forhold til Eritrea«.

Det passer fint ind i en regeringslinje, der har anstrengt sig mere og mere for at matche VK-regeringens asylpolitik. Selv De Radikale er faldet på knæ og lancerede i juli 2014 udtrykket en »stram og retfærdig« politik over for asylansøgere. Så kan man jo ikke nærme sig Foghs retorik om en »fast og fair udlændingepolitik« meget klarere.

De Radikales nye kurs blev bekræftet af Morten Østergaards historieforfalskning, da han skulle forklare stammerlinjen i Folketinget den 7. oktober. Her forsvarede han regeringens stramninger over for de syriske og irakiske flygtninge ved at henvise til en lignende situation tyve år tidligere, hvor asylantallet steg som følge af borgerkrigene på Balkan. Problemet var bare, at borgerkrigene på Balkan førte til LEMPELSER, ikke stramninger i asylpolitikken.

Men på den måde kan man jo forsøge at give det misvisende indtryk, at De Radikales politik ikke er skredet på området.

Prisen betales imidlertid af flygtninge i nød.

Men bliver der også snydt på vægten for at gennemtvinge en inhuman strammer-politik ved at skønmale virkeligheden? Den nye sag i Udlændingestyrelsen giver bange anelser i den retning.

Heldigvis var der to erfarne kolleger, der turde sige fra over for noget, der i værste fald kan være politisk bestillingsarbejde af groft manipulatorisk art; i bedste fald en uforsvarlig rapport, som efter de utvetydige protester fra citerede kilder, er aldeles ubrugelig som grundlag for en politisk vurdering.

Jens Weise Olesen er da også overbevist om, at hans kontorchef har handlet efter ordrer oppefra.

Det er selvfølgelig i alle tilfælde altafgørende, at sagen undersøges til bunds - ikke mindst hvad der er foregået på øverste politiske niveau under Karen Hækkerup og Mette Frederiksen.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 10.12.2014