Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Thorning har mistet sin troværdighed på flere punkter

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I store dele af 1900-tallet steg den økonomiske lighed, og fritiden forøgedes i form af mindre arbejdstid og tidligere folkepension. Med andre ord fik mange flere megen mere frihed, ikke mindst takket være arbejderbevægelsen.

Siden slutningen af 1990'erne og især siden nullerne er det imidlertid gået i den modsatte retning. Længere arbejdstid, længere arbejdsliv, forringede vilkår for ledige og stigende økonomisk ulighed. Mindre frihed.

I 2001 havde Danmark stadig den laveste ulighed blandt de vestlige lande, men blot ti år senere rykkede vi ned på en syvendeplads, og fra 2001 til 2009 foregik den næststørste stigning i uligheden tilmed i Danmark (kun overgået af Island).

Mere illustrativt fremgår tendensen, når man sammenligner indkomstudviklingen for de højeste og laveste indtægter fra 2002 til 2011. De rigeste ti procent af den danske befolkning har i denne periode øget deres disponible indkomst med 100.000 kr. ekstra, mens de fattigste ti procent har oplevet et fald.

Og i en aktuel analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop opgjort, at uligheden i Danmark er vokset med 22 procent de seneste ti år. AE fastslår: »Konklusionen viser altså helt entydigt, at stigningen i indkomstuligheden er slået massivt igennem - også i Danmark!« (AE.dk, 20.11.2014).

Men nu mener statsminister Helle Thorning-Schmidt pludselig, at de fattige skal have det bedre: »De borgerlige er optaget af vækst og god konkurrenceevne, men det der med omfordeling og lighed taler de aldrig om. (...) Vi skal sige klart og tydeligt til hinanden, at vi har et samfund, der omfordeler fra rig til fattig.« (Ugebrevet A4, 14.11.2014).

Aha? Det lyder jo meget velkomment, hvis man mener, at større økonomisk lighed er en god idé. Ikke fordi alle skal være 'ens' eller have 'det samme', men fordi øget økonomisk lighed ganske enkelt betyder et løft til de mest trængte befolkningsgrupper.

Og så betyder øget økonomisk lighed jo også øget tryghed og sammenhængskraft i samfundet i almindelighed.

Problemet er bare, at Thorning-Schmidt for længst har mistet sin troværdighed på en række punkter - og det gælder ikke mindst bestræbelserne på at omfordele fra rig til fattig. Det nytter ikke noget, at hun SIGER, hun ønsker omfordeling, når hun GØR noget andet.

Thorning-Schmidt har ganske enkelt gennemført for mange forringelser for dårligt stillede samfundsgrupper, og selv om regeringen er blevet presset af SF og Enhedslisten til at justere kursen lidt, ændrer det ikke dette helhedsbillede. Regeringen var f.eks. ikke mere end et lille år gammel, før fire topsocialdemokrater påpegede, at omfordelingen IKKE længere var på den socialdemokratiske dagsorden.

Dengang fastslog Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen klart og tydeligt: »I 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig.« (Politiken, 20.8.2012).

Med et pennestrøg annullerede man knap halvandet århundredes socialdemokratisk arv og politik og valgte at lade stå til over for den stigende ulighed i det danske samfund.

Så hvorfor skulle vælgerne pludselig tro på, at nu, hvor regeringen har haft årevis til at gøre noget VED uligheden, har man omvendt insisteret på IKKE at gøre noget ved omfordelingen, mens Thorning-Schmidt ligefrem har pralet internationalt af at være gået 'reform-amok'?

Først nu, hvor valget nærmer sig, handler det pludselig igen om Socialdemokratiet Classic og kampen for den udeblevne og frasorterede økonomiske omfordeling...

»Vi skal sige klart og tydeligt til hinanden, at vi har et samfund, der omfordeler fra rig til fattig,« siger Thorning-Schmidt klart og tydeligt. Men har stået for den modsatte politik.

Derfor er det eneste, der virkelig er »klart og tydeligt« her, at troværdigheden er væk.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 21.11.2014