Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Reformamok regeringskurs værre end DONG-skandale

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Kaos som følge af kontanthjælpreformen betyder, at tusinder får forsinket deres kontanthjælpsudbetalinger og går ind i februar uden en krone. Det er de nye regler, der slagter kontanthjælpsmodtagere i samliv, som er årsagen - deres partners lønsedler skal nemlig afleveres og tjekkes, før kontanthjælpen kan udbetales.

FOA's formand Dennis Kristensen er rystet: »Vi kan se, at formentlig tusinder af mennesker ikke får, hvad de har krav på, på grund af sjusk og dårlig administration af lovgivningen. Og vi kan også se, at mange af samfundets svageste vender snuden hjemad fra socialforvaltningen med et nyt stempel som selvforsørgende, selv om de ikke har en krone tilbage.« (Jyllands-Posten, 2.2.2014).

Dennis Kristensen mener, at det er en skandale, der kan måle sig med DONG-salget.

Set i det store perspektiv er dette imidlertid en underdrivelse. Handlen med Goldman Sachs er 'blot' symptomet på en regering, der har mistet jordforbindelsen, mens det aktuelle kontanthjælpskaos er toppen af isbjerget i den virkelige skandale - den omsiggribende klapjagt på de ledige.

Lad mig blot minde om et PAR af de mange skræmmende misforhold, der har langtrækkende og tungtvejende forringelser for de ledige som konsekvens, og som burde sømmes fast på indersiden af hoveddøren til ethvert ministerkontor:

»I 2013 viser en stikprøve i en praksisundersøgelse, at de midtjyske kommuner ulovligt fratager kontanthjælpen i 95 procent af tilfældene. Professor i socialret Kirsten Ketscher er forbløffet: 'Jeg har aldrig set noget lignende. Det her er virkelig en dødsliste over den gode sagsbehandling. Det må simpelthen være fordi, de ikke er dygtige nok og for hurtige på aftrækkeren. Og så kan man heller ikke afvise, at der også ligger et incitament i, at de skal spare.' (...) i takt med den stadig mere intensive, negative og ensidige fokus på de lediges »bedrageri« og »krævementalitet« oplever flere og flere kontanthjælpsmodtagere en kontant afstraffelse. Landets 129.587 kontanthjælpsmodtagere er f.eks. blevet straffet økonomisk 138.741 gange alene i 2012. I 6.776 tilfælde er kontanthjælpen helt blevet frataget.« (Ledighed og ledighad, s. 100).

95 procent af dem, der fik frataget kontanthjælpen, fik den frataget ulovligt ifølge denne stikprøve, og i gennemsnit får samtlige kontanthjælpsmodtagere mindst én økonomisk straf om året, mens tusinder ligefrem fratages hver en krone.

Goldman Sachs-handlen var grotesk, men reformamok-kursen er dét, der for mange vedvarende underminerer enhver tillid til forhenværende, nuværende og kommende ministre - og til ethvert af de medansvarlige partier, der forsøger at bilde vælgerne ind, at de er solidariske eller socialliberale.

Den grænseoverskridende adfærdsregulering og det ydmygende tvangsarbejde, som ledige risikerer i dag, er ganske enkelt ikke foreneligt med et åbent retssamfund længere.

Dette ansvar hviler tungt på skuldrene af de ministre og politikere fra S, SF og RV, som i disse dage forsikrer sig selv og hinanden om regeringens store 'resultater'.

Og dét er en tragedie af langt større og værre dimensioner end den forbigående komedie, der har udspillet sig i SF de senere dage.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.2.2014